Der er forskellige holdninger til ulven hos Dyrenes Beskyttelse både blandt lokale formænd og i hovedbestyrelsen. På det førstkommende bestyrelsesmøde skal foreningen formentlig tage endelig stilling.
Ulven er et yderst omdiskuteret emne i disse dage, og holdningerne er mange, særligt efter at en 66-årig mand mandag blev sigtet for at have skudt en ulv på en mark ved Ulfborg i Vestjylland.
Selv ikke hos Dyrenes Beskyttelse, der oftest står bag naturens og dyrenes interesser, er der en entydig holdning til dyrets indtog i dansk natur.
”Vi er ikke helt enige i Dyrenes Beskyttelse omkring en holdning til ulven. Vi er jo et par hundrede frivillige, som kører rundt i landet, og vi har jo alle forskellige meninger om forskellige emner. Nogle mener, at vi har klaret os uden ulve i over 200 år, og at det burde vi også kunne i fremtiden - andre synes samtidig, at de også skal have lov at være her”, lyder det fra Harry Metzmann, kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Ringkøbing.
Han fortæller, at ulven indtil nu ikke har stået højt på agendaen i foreningen.
”Det er ikke noget, vi har diskuteret vildt og voldsomt. Vi havde for nylig møde med repræsentantskabet, og der blev det kun diskuteret lidt i pauserne”, siger han og fortæller, at han heller ikke mener, det er nødvendigt med en samlet holdning til dyret.
”Vi skal naturligvis have en holdning til ulven hver især, men jeg mener ikke, at vi absolut skal have en fælles holdning. Vi har alle holdningen, at dyr i nød skal hjælpes, og det er det primære hos os i foreningen”, siger han.
Heller ikke enighed i hovedbestyrelsen
Også områdeformand for Herning Jørgen Jensen tegner et billede af, at holdningen til ulven i Dyrenes Beskyttelse ikke er klar. Udover at være områdeformand er han også medlem af hovedbestyrelsen i foreningen.
Har I hos Dyrenes Beskyttelse en holdning til ulven i Danmark?
”Ja, både og, for holdningen hos både områdeformændene og kredsformændene er meget forskellige. Vi har endnu ikke fået lavet en samlet holdning, netop fordi der er så divergerende holdninger,” siger områdeformand Jørgen Jensen, der dog understreger, at hverken han eller hans kolleger kan udtale sig på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
”Jeg sidder selv i hovedbestyrelsen, og der er vi i alt 17 medlemmer – derfor er der heller ikke en helt ensartet holdning til ulven”, siger han.
må betale hvad det koster
Jørgen Jensen bor i Ørnhøj i Vestjylland, som ligger midt i det område, der er uofficielt er døbt ulvezonen.
Han har tre gange set ulve i hans nærområde, nærmere bestemt på en mark bag hans hus.
”Men jeg mener personligt, at der bør være plads til dem i Danmark. Der er jo ikke mere end 12-14 stykker, og det bør der være plads til”.
Også kredsformand i Ringkøbing Harry Metzmann mener, at ulven skal have lov at være i den danske natur.
”Jeg mener helt bestemt, at den bør være her. Men hvis den eksempelvis tog min hund, så ville mine dyrevenlighed over for ulven også kunne ligge på et meget lille sted. Hvis man bor på femte sal i København, er det nemt at have en holdning til, at alting skal have lov at være her. Men det er noget andet, når man bor her”, siger han og medgiver, at han også sagtens kan forstå landbrugets bekymringer.
”Jeg kan godt forstå, at landmændene er frustrerede, for de bliver jo truet på deres levebrød, når der bliver taget dyr fra dem. Men vi har jo råd til så meget her i landet, og så må vi jo som samfund erstatte de dyr, der bliver spist. Hvis vi vil have ulvene i Danmark, så må vi betale det, det koster”.
Fra hovedkontoret hos Dyrenes Beskyttelse selv lyder det, at man endnu ikke har taget overordnet stilling til ulven, men at det formentlig bliver taget op på det kommende møde i hovedbestyrelsen.
