Strammere regler for ks-stationer er på vej

I løbet af denne måned kan et nyt og strammere regelsæt for ornestationer træde i kraft.

Dyrlæge Bent Nielsen, Seges, fortalte, at man allerede havde taget konsekvensen af prrs-smitten på Hatting Horsens og havde et udkast til et strammere regelsæt på trapperne.

»Det kommer til at gælde for alle DanBred ornestationer, og vi er klar med et oplæg i løbet af et par uger«, fortalte han.

Det er særligt reglerne omkring intern og ekstern smittebeskyttelse, der bliver strammet op.

Fremover skal der være 1.000 m til andre besætninger, og der kommer krav om luftfiltre og uv-lys og strammere regler omkring personadgang.

»Vi overvejer også, om ugentlige pcr-prøver skal være en del af sikkerheden fremadrettet«, sagde han.

Der er også kig på, hvordan flowet af orner gennem ks-stationerne finder sted, og endelig er der justeringer omkring kommunikationen fra ks-stationerne til kunderne.

»Vi arbejder også med et forslag om at holde beredskabsøvelser på stationerne hvert år«, sagde Bent Nielsen.

Han kom også ind på sikkerheden ved at have prrs-vaccinerede orner på nogle stationer.

Det er nemlig et spørgsmål, om orner, der for eksempel bliver halvandet år, fortsat er beskyttede mod nysmitte af prrs.

»Vi vil undersøge, om de få gamle orner, vi har på stationerne, udgør en særlig smitterisiko«, sagde Bent Nielsen.

 

Læs mere om

prrs på næste side.

Faktaboks

En ny variant af prrs-1

  • Horsens-varianten er en rekombinant af to eksisterende stammer.
  • 96 procent af varianten ligner prrs-vaccinen Unistrain, 4 procent stammer fra en anden prrs-stamme. 
  • Den er antagelig opstået i en gris uden for ornestationen og derefter kommet til ornestationen, hvor den har smittet ornerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle