18.000 svin slås ned i Rusland
Endnu et udbred af Afrikansk Svinepest rammer Cherkizovo-ejet farm.

Det store, russiske landbrugsselskab Cherkizovo slår 18.000 svin ned, efter der er udbrudt Afrikansk Svinepest (ASF) på en farm i distriktet Niznedevitsk i Voronezh Oblast i det vestlige Rusland.

Det skriver Pigprogress.com med henvisning til de russiske fødevaremyndigheder, Rosselhoznadzor.

Udbruddet kommer blot 2,5 kilometer fra en anden Cherkizovo-farm, hvor der tidligere blev slået 9100 svin ned.

Cherkizovo har ifølge egne oplysninger indregnet risici for ASF-udbrud i deres økonomiske prognoser.

Rosselhoznadzor har indført  karantæne-områder omkring de udbrudsramte farme. Risikoen for nye udbrud er høj, eftersom der er mange farme i området.

Sidste år blev en farm i Litauen, ejet af danske Idavang, ramt af den meget smitsomme sygdom. Dengang blev 19.400 svin slået ned.

Der er i den forløbne uge i alt rapporteret om fem udbrud af afrikansk svinepest i den sydvestlige del af Rusland.

Emneord afrikansk svinepest

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle