9 gode råd til færre dødfødte grise

Hvordan får du antallet af dødfødte ned i din besætning? Se her hvilke tiltag, der har virket i andre besætninger.

Der er stor forskel på, hvad der virker i de forskellige besætninger, når det gælder om at få færre dødfødte og få soen sat godt i gang.

Svinekonsulent Ghita Pedersen, Velas har i det seneste udgave af nyhedsbrevet Trynekontakt samlet de forskellige tiltag, som har virket i besætninger, i en oversigt, og som man kan afprøve i egen besætning:

  • Rent og frisk vand og foder. Gamle foderrester og forurenet vand kan skabe store problemer før, under og efter faring.
  • Sørg for at udtørre farestalden helt inden indsættelse, brug gerne en varmekanon. Bakterier trives godt i fugt.
  • Lad der maks. være 3 procent forskel i fiberdelen i soens foder fra drægtighedsstalden til farestalden. En for stor forskel kan skabe forstoppelse og ubalance i soen op til faring.
  • Glaubersalt 20-30 gram til soen 3-4 dage før forventet faring. Glaubersalt får soen til at drikke mere vand, som medfører en mere lind afføring, så afføringen ikke blokerer fødselskanalen.
  • En god håndfuld halm til soen en til fem dage før faring. Halm hjælper soens mave, så hun undgår at få en forstoppelse. Halm er desuden et godt rodemateriale, som sørger for at soen er mere rolig og afstresset op til faring.
  • Fodre mindst tre gange i farestalden og sørg for at den sidste fodring ligger om aftenen, så soen har energi nok til at fare om natten.
  • Faringshjælp ved akut behov, opsæt faste regler for faringshjælp. Tjek faringerne hver time og risikosøer hver halve time på de store faringsdage.
  • Weekend og hverdag skal være ens, også selvom medarbejderne ikke til dagligt passer farestalden.
  • Flyt faringerne til hverdagene, hvor farestaldspersonalet er på arbejde.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle