I 2018 fik de bornholmske søer, der er med i effektivitetskontrollen 34,8 grise pr. årsso, og de bedste fik lige under 40. I 2. kvartal af 2019 viser regnearket, at de får 35,7 grise pr. årsso, altså næsten en gris mere. Og tre af bedrifterne har over 40 grise pr. årsso – en enkelt ligger lige over 41.
”Det skyldes, at de får flere levendefødte, over 19 pr. kuld, at de så også har fravænnet flere, cirka 17 pr. kuld”, siger svinerådgiver Kirsten Kyndesen.
De mange grise pr. kuld har ikke ført til lavere fravænningsvægt. Her peger nålen i 2. kvartal uændret på 6,2 kg sammenlignet med sidste år.
Et andet positivt tal for søerne er faringsprocenten, der er steget fra 89 til 91 procent.
Desværre er det gået lidt den forkerte vej med dødeligheden. Døde før fravænning er steget fra 13 til 14 procent. Og Døde efter fravænning fra 3,4 til 3,8 procent. Total pattegrisedødelighed er steget fra 21,5 til 22,7 procent.
”Stigende kuldstørrelser fører til større dødelighed, men det er noget, der er fokus på og arbejdes med”, siger hun.
Kirsten Kyndesen giver sidste års høst noget af skylden for større dødelighed. Grundet tørke og elendig høst blev der købt en del korn og majs udefra, så foderet har været anderledes end normalt.
”Det kan have givet lidt mere uro. Nu er der fokus på at få en god høst ind og få stabilitet i foderet, det kan nok også stabilisere dødeligheden”, forklarer hun.
Bedre tilvækst hos slagtesvin
Også på slagtesvinesiden er der fremgang.
Mens den daglige tilvækst i 2018 var 960 gram, var den i 2. kvartal af 2019 976 gram. Den tilvækst blev opnået med en forbedret foderudnyttelse idet der i 2018 skulle 2,77 FE til pr. kg tilvækst, men i 2. kvartal 2,72 FE pr. kg tilvækst. Samtidig steg kødprocenten fra 60,9 til 61,2 procent.
”Det ser fornuftigt ud. Det er positivt, at de ikke har stået i stampe. Det er specielt positivt at se, at fodereffektiviteten er steget, fordi det er der, der ligger kr. og øre”, siger Kirsten Kyndesen.
Relaterede artikler
Kommentarer