Et kærligt spark fra direktøren
Husk at arbejde for lavere pattegrisedødelighed - det har erhvervet lovet.

Sektordirektør Chr. Fink Hansen, Seges Svineproduktion, gav de mere end 200 deltagere i ugens so-seminar i Fredericia et kærligt spark i pattegrisedødeligheden.

Politisk har erhvervet forpligtet sig til at arbejde for en faldende pattegrisedødelighed. Det har man også opnået indtil sidste år, hvor dødeligheden mod forventning steg i stedet for at falde.

»Vi har ikke tal for 2018, men politisk er der stor opmærksomhed omkring udviklingen«, sagde Chr. Fink Hansen, der samtidig opfordrede til, at alle besætninger tog opgaven på sig.

Og det skal ikke blot være tomme ord, for fremover skal alle DANISH-besætninger have en plan for reduktion af dødeligheden.

»Vær systematisk og find ud af, hvorfor grise dør i din besætning. Så er det lettere at komme frem til en løsning«, lød opfordringen fra sektordirektøren.

Vissing Agro har nytænkt faresti til løsgående søerSvin Torsdag 18. januar 2018 · 15:14

Mere brok

Chr. Fink Hansen kom også ind på brok, som han kaldte en rodekasse, der dækker over buler omkring navlen.

»Brok er et område, vi er opmærksomme på, og som vi forhåbentlig kan fortælle jer mere om næste år«, sagde han.

Indtil da kan man blandt andet sørge for:

  • En tør og desinficeret faresti
  • Godt med halm til soen før faring
  • Moderat mængde savsmuld eller kartoffelmel i pattegrisehulen
  • Afkorte navlesnoren til tre cm ved enten brænding eller afklipning
  • Desinfektion af navlen
  • Plaster på navlen
  • Løft ikke grisen i benet men tag fat under maven
  • Klem ikke maven under kastration
  • Undgå hoste/diarré.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle