Glad soholder: Jeg ligger i bedste tredjedel med DB pr. so - skyldes især én ting
Blog fra svinebedriften: Peter Hjort Jensen har fra revisoren fået en fraktilanalyse for 2019-regnskabet med sammenligning af 180 sohold, og det er opmuntrende læsning. På det praktiske plan står sommerferien står for døren, og så bliver det en udfordring for ejeren at vikarere for fodermesteren.

Af Peter Hjort Jensen - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har for nylig fået tilsendt en fraktilanalyse for mit 2019-regnskab fra min revisor. Analysen er for 180 bedrifter med under 750 søer, altså bedrifter på størrelse med min egen.

Analysen har for forskellige nøgletal opdelt resultaterne i fraktiler på de 5, 10, 25, 33 og 40 procent bedste og så videre.

Det er rigtig spændende at se, hvad vi får ud af det på bundlinjen og hvordan jeg ligger i forhold til mine kolleger. For fx grise pr. årsso, hvor jeg producerede 32 grise i 2019, ligger jeg præcis i midten, nok fordi dødeligheden er en anelse for høj.     

DB PR. SO: 9.500 KR.

Hvad der er mere vigtigt, er at se på et økonomisk nøgletal som DB pr. so, og her ligger jeg lige præcis inden for den bedste tredjedel, eller det der beskrives som "stærk konkurrenceevne". Det er også her, jeg gerne vil ligge.

På min bedrift var DB pr. so på 9.500 kr. i 2019 og med et nulpunkt på 4.500 kr. De allerbedste 10 procent ligger i snit på et DB pr. so på 11.500 kr. De laveste fem procent lander på i snit 5.900 kr. og et nulpunkt på 6.000 kr. Og det er klart, at hvis man kommer ud af 2019 med en supergod notering og så dårligt et resultat, så har man et problem.   

Tallene i analysen viser, at jeg jo ikke har de har fineste produktionstal, men fordi jeg har fokus på omkostningerne, og de ikke løber fra os, er bundlinjen oppe i den bedste tredjedel.

På arbejdskraft pr. so ligger vi i den bedste fjerdedel, og for øvrige kapacitetsomkostninger ligger vi også rigtig godt til. Medvirkende til de lave omkostninger er også, at jeg har et nyere staldanlæg, og derfor ikke bruger så mange penge på vedligehold.

MANGE VIL SÆLGE MÆRKELIGE TING I SÆKKE

Jeg synes, det er en vigtig pointe, at man ikke sætter sin indtjening til på fx dyre mælkeanlæg, dyrt mælkefoder og så videre.

Der kan selvfølgelig være gode grunde til at investere i et mælkeanlæg ved fx en høj svinenotering, men det bliver jo også hverdag igen med en lavere notering, og så gælder det om at have kæden strammet og producere en gris billigt.

Det gælder i det hele taget hele vejen rundt, at jeg holder fokus på at have lave omkostninger, for der er mange der vil sælge os alt muligt mærkeligt i sække, som så skulle løse alle vores problemer.

Jeg tror, at også 2020 bliver et godt år, selv om noteringen desværre er faldet på det sidste. Jeg har et nulpunkt på ca. 360 kr. pr. smågris, og får lige nu 460 kr. plus et tillæg på 25 kr., så der er stadig godt med luft, før det begynder at gøre ondt.

Jeg er godt tilfreds, som vi ligger, men vi prøver selvfølgelig også at gøre tingene bedre hele tiden.

De parametre, vi forsøger at skruer på i 2020, er at bruge lidt mere arbejdskraft i stalden, og så se om vi kan finde en ekstra eller to  grise pr. årsso. ved at sænke dødeligheden lidt. Det kan både betale for den ekstra arbejdskraft samtidig med at vi imødekommer nogle af de politiske krav.

Vi har nu fået sat plasticdimser på farebøjlerne i alle sektioner for at undgå at smågrisene kommer i klemme mellem so og bøjle. 

FEIRETID - OG FODERMESTEREN LÆGGER UD

Vi skal nu i gang med at afholde sommerferie. Vi går efter, at de to ansatte kan holde 14-dages ferie i træk, så de får hovedet tømt. Min kone og jeg holder også ferie sammenlagt i 14 dage.

Vores fodermester går på 14-dages ferie på fredag. Derefter holder min kone og jeg en uges ferie, og vi supplerer med en uge til senere. Vores anden ansatte vil gerne have en fleksibel ordning, så han kan tage hjem og hjælpe til med høsten, når der er brug for det.  Bundlinjen er, at vi kommer til at afvikle ferien over de næste seks-otte uger.

Efter min kone er kommet hjem at arbejde på bedriften er vi jo en halv mand ekstra og dermed fire personer i stalden, så jeg regner med at det fint kan køre uden problemer, måske med en lidt længere arbejdsdag en gang imellem. Før min kone kom hjem på bedriften, var der nok en tendens til at vi havde ekstra travlt i ferieperioden.

Jeg synes, vi plejer at kunne holde niveauet med produktionstallene under ferien. Med den størrelse bedrift, jeg har, skal de ansatte kunne være med over det hele for at weekendvagterne går op, så alle kender alle afdelinger og kan også afløse ordentligt under ferien.

Den største udfordring er, når fodermesteren tager ferie. Hun plejer at passe pattegrisene, og den udfordring er det mig, der hænger på.

DØDELIGHED HOS PATTEGRISE FALDER

Jeg kan se på vores uge-management, at tendensen med lidt faldende dødelighed hos pattegrisene holder ved. Otte-ugers tallene siger 14 procent, hvor vi tidligere har ligget lidt højere, og det er jo det vi jagter.

På sodødeligheden svinger det lidt op og ned omkring 15-16 procent. Jeg synes ikke, vi ser en klar udvikling i den rigtige retning, selv om vi forsøger at holde fast i vores rutiner og forskellige tiltag, som jeg fortalte om i den seneste blog. 

Vi skal jo ned under 14 procent ifølge det politiske måltal, så her skal vi tage os noget sammen.

Faktaboks

Peter Hjort Jensen

  • Grenå. Købte gården i 1996. Blogger til Svin Plus
  • Medhjælpende hustru og to ansatte
  • 630 søer, producerer årligt ca. 21.000 stk. 30 kilos grise
  • Smågrise afsættes til lokal producent af UK-grise
  • Staldanlæg er 10 år gammelt. Søer står i alm. bokse. Transponderfodring for ca. halvdelen af de drægtige søer i ældre bygninger
  • Bruger kun indkøbt  færdigfoder
  • Hele markarealet på 85 hektar er bortforpagtet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle