Hangrises adfærd giver dem skrammer

Den kønsbetingede adfærd hos hangrise have negative konsekvenser senere i livet, når de ikke kastreres, skriver Seges Svineproduktion.

Umiddelbart lyder det godt, at flere og flere hangrise skal undgå kastration, for det er forbundet med smerte. Men senere i hangrisens liv, vil den ukastrerede gris til gengæld få flere skrammer på grund af sin adfærd. Det skriver Seges Svineproduktion i et erfaringsblad – Erfaring nr. 1904.

I forhold til galte udviser hangrise i højere grad kønsbetinget adfærd såsom aggressions- og seksualadfærd. Konsekvenserne kan være flere grise med skader på kroppen og flere benskader i stier med hangrise. Det bekræfter slagteriundersøgelser, som kan dokumentere flere bemærkninger som følge af aggressiv adfærd hos hangrise i forhold til galte.

Hangriseadfærden er primært alvorlig sidst i slagtesvineperioden, hvor opspring kan have store konsekvenser i forhold til benskader og føre til øget dødelighed i besætningen.

Sådan gør du

Ved det daglige tilsyn af hangrisene er det vigtigt at holde ekstra øje med aktiviteten i stierne og specielt niveauet af aggressiv adfærd og opspring. Den aggressive adfærd kan i nogle tilfælde reduceres ved at sørge for færre grise pr. ædeplads og tilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale.

Sammenblanding fungerer i praksis

Ifølge litteraturen kan en stabil gruppedynamik, hvor der ikke sker sammenblanding af grise fra forskellige stier, være med til at begrænse den aggressive adfærd hos hangrisene. Når der er etableret et hierarki blandt hangrisene, reduceres rangkampene og den aggressive adfærd.

I modsætning til litteraturen viser erfaringerne fra tre danske hangriseproducenter, at sammenblanding af grise ikke medfører mere aggressiv adfærd blandt hangrisene. Der er i litteraturen ikke et entydigt svar på, om det er en fordel at opstalde hangrise og sogrise i samme stier.

Erfaringerne fra de tre danske hangriseproducenter viser, at både kønsvis opstaldning og sammenblanding af hangrise og sogrise fungerer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle