Her gnasker grisene bananer og boller for klimaets skyld

Af Rikke Haugaard - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har tidligere i år fået en aftale op at stå med en økologisk bagerkæde i København, Bagerdygtigt, med fire forretninger om at få leveret det brød og boller, de ikke sælger, til grisefoder.

Det betyder, at vi får leveret ca. 300 kg bagerbrød om ugen. Leverancen har været stoppet her under corona-krisen, men de sidste par uger har vi igen fået leveret.

Derudover har vi en aftale med HørKram, som hver uge leverer 750 kg økologisk grønt og frugt, de ikke har solgt.

Selvom det er faste aftaler, er det dog også sådan, at vi ikke kan regne med en fast mængde hver uge, og nogle uger udebliver leverancerne helt.

Recirkulationen af mad, der ellers ville være gået til spilde, men nu bliver til lækkert grisekød, er en vigtig del af tankegangen bag vores produktion, nemlig at belaste klimaet mindst muligt.

At undgå madspild kan til en vis grad kompensere for, at vores type produktion bruger mere plads pr. kg produceret kød end fx en effektiv produktion med grise på stald. På et mere overordnet plan skal vores produktion tænkes ind i et forbrug, hvor man skifter til at spise bæredygtigt produceret kød, og så spiser en noget mindre mængde end i dag.

Grov- og grøntfoderandelen skal være mindst 40 procent.

Foderplan med 40 procent grov- og grønt foder

Vi prøver så vidt muligt at ramme en foderplan for søerne og grisene, som hedder 60 procent af foderenhederne i kraftfoder i form af opblødt valset byg tilsat en vitaminblanding, og 40 procent i form af grønt- og grovfoder, som vi tilgodeser med kløvergræs og leverancen af frugt og grønt fra HørKram.

Det recirkulerede foder skulle gerne minimere andelen af kraftfoder yderligere, og vi arbejder med at komme så langt ned som muligt. De usikre leveranceforhold og den langsomtvoksende race, vi har, gør at vi pt. ikke tror på, at vi helt kan undvære kraftfoder.

Vi ville gerne fodre med en endnu højere procentdel af restprodukter, og det ville være fint med mejeriprodukter for at opnå den rette sammensætning af foderet. Vi har dog valgt at holde fast i, at det recirkulerede foder skal være økologisk produceret, og her er der stadig kun en relativ lille mængde at hente.

Samtidig skal vi også passe på med ikke at gå for højt med recirkulert foder, fordi det kan blive problemer med kvaliteten af kødet for den race, vi er bundet til at bruge i konceptet for Velfærdsdelikatessser.

Hvis vi i en uge kke får leveret en tilstrækkelig mængde recirkuleret foder, skruer vi tilsvarende op for kraftfoderet.

Grisene elsker bananer, men de sætter sig

Grisene bliver fodret to gangen om dagen, en gang om morgenen og en gang om aftenen. Ved begge fodringer får de både kraftfoder og grønt- og grovfoder.

Kraftfoderet tildeler vi i trug, mens det recirkulerede foder bliver fordelt på jorden over et område, så de kan gå og gnaske i det over et stykke tid. Fodringen med grønt gør dem rolige, så det er godt foder.

Smågrisene, vi fik i marts og april, er nu store nok til, at de også æder af både kraftfoder og grønt.
Jeg har lavet en omregningstabel for det recirkulerede foder afhængig af om det er fx tomater, salater eller bananer, så jeg så vidt muligt kan ramme det anbefalede foderenheder til grisene. Det er nok ikke fuldstændig præcist, men det er det bedste, jeg har at pejle efter.

Fodertildelingen er også meget styret af, at vi kigger på dyrene og deres adfærd. Kæmper de for at komme til foderet, eller æder de ikke op? Det er også faktorer, der styrer hvordan vi regulerer fodringen.

Når der fx er mange bananer med i grøntfoderet, skal vi passe på, at grisene ikke bliver for fede, som det skete for et par stykker sidste år.

Vi vejer ikke dyrene løbende for at måle tilvækst, for det er alt for besværligt med fritgående grise.