Hun har talent for farestalden: Dødeligheden skal være under 10 procent

Nataliia Kolisnyk har fornemmelse for både søer og pattegrise. Hun er også god til at forklare kolleger, hvad hun er opmærksom på, så andre kan blive bedre

Nogen kan ’det’. Andre har sværere ved ’det’.

’Det’ er evnen til at se på grise, om de har det godt, og reagere med den rette handling, hvis grisene ikke har det godt.

»Nataliia er fantastisk til sit håndværk i farestalden, men er samtidig god til at lære fra sig, og det er lige så vigtigt«, lyder vurderingen fra hendes kollega og chef, Rasmus Halling Rasmussen, Gråbjerggaard. 

Pattegrisene lukkes inde i smågrisehulen de første to døgn, når soen fodres.

Til Danmark fra Ukraine i 2019

Nataliia Kolisnyk havde ikke passet grise før hun i 2019 kom til Danmark fra Ukraine. 

Kort efter blev hun ansat til primært at tage sig af farestalden, hvor de første af 1.200 gylte var begyndt at fare.

Der var problemer med diarré i de mange gyltekuld, og det gik Nataliia Kolisnyk på, men med Rasmus Halling Rasmussen som læremester fik hun hurtigt lært, hvordan hun blandt andet ved at flytte grise og gøre kuldet mere ensartet kunne reducere problemet. 

»I dag har vi ikke meget diarré, og dødeligheden skal helst være under 10 procent«, siger Nataliia Kolisnyk om sit mål. 

Hendes talent for at passe grise gav hende hurtigt det daglige ansvar for farestalden og dermed også for at lære kolleger op. 

Også her er Rasmus Halling Rasmussen imponeret af hendes tilgang.

»Hun viser og forklarer nye medarbejdere, hvad hun ser efter i farestalden. Det gør hun mange gange, hun giver ikke op. På den måde bliver de nye medarbejdere hurtigt gode«, fortæller han. 

Nataliia Kolisnyks chef, Rasmus Halling Rasmussen, roser hende blandt andet for sin tilgang til at lære andre ansatte op. 

Systematik

Nataliia Kolisnyk fokuserer først og fremmest på soen efter faring.

»Jeg tager temperaturen, kontrollerer foderoptagelsen og fylder krybben med vand. Soen er altid tørstig efter faring«, forklarer Nataliia Kolisnyk. 

Dernæst bytter hun pattegrise, så de har nogenlunde samme størrelse hos soen.

»Svage grise får glukose-sirup i munden. Det har god effekt«, siger hun. 

Hun gennemgår alle smågrise hver dag, og det er med til at holde dødeligheden under 10 procent. 

Hun lægger vægt på, at smågrisehulerne er rene og tørre. Desuden er mælkeanlægget vigtigt for at holde en høj egenfravænning, der for tiden ligger omkring 13,5.

Læs mere om Nataliia Kolisnyk i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 21. december.

Faktaboks

Effektivitet

  • 19,0 levendefødte pr. kuld.
  • 17,1 fravænnede pr. kuld.
  • 13,5 fravænnede pr. fravænning.
  • 9-10 procent døde før fravænning.
  • 1,4 dødfødte pr. kuld. 
  • Ca. 20 procent ammesøer. 
  • Omkring 40 fravænnede grise pr. årsso. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle