Importør relancerer velkendt fodertilsætning

Forhandler: Forkert, at Micro-Aid ikke er på teknologi-listen.

Skønt fodertilsætningsmidlet Micro-Aid blev testet og fundet effektivt til reduktion af ammoniakindholdet i luften tilbage i 1990erne, opnåede det aldrig en større udbredelse herhjemme.

Det vil Jens Jørgen Pedersen, Dantrace Danfeed, der sælger Micro-Aid i Danmark, gerne lave om på.

Han henviser til flere danske undersøgelser fra dengang, bl.a. medd. 216 fra Rullende Afprøvning og prøverapport 825 fra Statens Jordbrugstekniske Forsøg.

Førstnævnte undersøgelse viste en forbedret foderudnyttelse på 0,1 foderenheder pr. kg tilvækst (cirka 3,5 procent), men ingen effekt på luftens indhold af ammoniak.

Sidstnævnte viste en reduktion i ammoniakindholdet på mellem 15 og 21 procent i staldluften ved brug af Micro-Aid i foderet.

Andre undersøgelser viser større reduktion i både ammoniakindholdet og en større reduktion i foderforbruget.

»Det koster cirka to kr. pr. slagtesvin at tilsætte Micro-Aid til foderet«, oplyser Jens Jørgen Pedersen.

Den udgift er tjent hjem med en reduktion i foderforbruget på 0,03 foderenheder pr. kg tilvækst.

I samarbejde med Teknoklogisk Institut bliver Micro-Aids effekt på ornelugt nu også testet.

»Jeg arbejder desuden på at få Micro-Aid på teknologi-listen for sin dokumenterede effekt på reduktion af ammoniak«, fortæller han.

Faktaboks

Micro-Aid

  • Fodertilsætningsstof med dokumenteret virkning på ammoniak og foderforbrug
  • Kan bruges både til søer, smågrise og slagtesvin
  • Dosis 60 g pr. ton foder

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle