Lille ændring har stor positiv effekt på pattegrisedødelighed

Ugen På Spidsen: Jeg besøgte en besætning, hvor de har sænket pattegrisedødeligheden ved at hanke op i rutinerne. Oplevelsen viser, hvor vigtige rutiner er, og det glemmer man måske i en travl hverdag, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Forleden besøgte jeg en besætning, der gennem et halvt års tid havde arbejdet på at få sænket pattegrisedødeligheden. 

Det havde de faktisk haft held med.

Driftslederen forklarede, at det egentlig ikke havde været så svært at sænke dødeligheden, for det drejede sig først og fremmest om at holde fast i de rutiner, de allerede havde, men som de fleste efterhånden var begyndt at slække på i hverdagen. 

»Vi hankede med dyrlægens hjælp op i os selv og hinanden, og satte os nogle fælles mål om en lavere pattegrisedødelighed«, fortalte driftslederen.

De første positive resultater gav motivation

Det var driftslederens opgave at få alle til at holde fast i de aftalte rutiner. Da det efter kort tid lykkedes at få sænket dødeligheden, og personalet så de første positive resultater af den fælles indsats, blev det meget lettere for alle at fastholde motivationen. 

De oplevede også, at det faktisk ikke forlængede arbejdstiden at holde fast i de aftalte rutiner, men at det faktisk på flere områder blev lettere at passe besætningen.

De havde også som mål at få et mere ensartet huld hos de drægtige søer, og da flere søer efterhånden kom til farestalden i et passende huld snarere end for magre eller for fede gav det også færre komplikationer med faringerne, og at søerne blev bedre til at passe deres egne pattegrise. 

Oplevelsen viser, hvor vigtige rutiner er. Det glemmer man måske i en travl hverdag. En hverdag der er lidt for travl, fordi man har glemt sine rutiner.

 

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle