Myndighederne står uden plan for frilandsgrise, hvis svinepesten kommer
Fødevarestyrelsen mangler en beredskabsplan for grise på friland, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest. Vi arbejder på det, lyder det fra souschef.

Svineproducent Jørn Nissen, der har 250 søer på friland ved Røde Kro, er meget bekymret for sin besætning i tilfælde af et udbrud i området, fordi han ikke har mulighed for at sætte dem på stald.

Landbrugsavisen.dk har derfor spurgt Fødevarestyrelsen om, hvilke retningslinjer, der findes for frilandsgrise i tilfælde af et sygdomsudbrud. 

"Vi har faktisk ikke noget plan for frilandsgrise som det er nu, så det er vi gået i gang med at se på", siger souschef i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard.

I tilfælde af et udbrud oprettes der, 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

"Da afrikansk svinepest ikke er en luftbåren sygdom er et udbrud ikke lig med, at der kommer et stald- påbud for besætninger i området, ligesom vi så under fugleinfluenzaen. Her vil der være tale om en individuel risikovurdering af besætningen, hvor vi for eksempel vil gennemgå indhegningen og se på hvordan vi kan undgå smittespredning", siger han.

Landmand med frilandsgrise frygter svinepest - har ingen stald til sine 250 søerSvin Torsdag 22. marts 2018 · 15:24

Ved et udbrud i selve besætningen skal den slås ned og destrueres.

Vildsvin skærper risiko

Stig Mellergaard vurderer, at hvis frilandsbesætningen er i et område, hvor der er vildsvin, vil det være en skærpende omstændighed.

"Det vil stadig være en individuel vurdering af besætningen og her vil hegnet blive gennemgået meget grundigt. Jeg hører fra kollegaer, at hvis der en brunstig so er, der nærmest ikke noget, der kan holde vildsvin ude", siger Stig Mellergaard.

Han vurderer, at nedskydning af vildsvin er et effektivt værktøj i forhold til at holde smitterisikoen nede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle