Norsvin vil bringe dyrevelfærd ind i avlsarbejdet - væk med halebid

Det nroske avlsselskab Norsvin har søsat et forskningsprojekt, hvor grise bliver overvåget 24 timer i døgnet. Formålet er at blive klogere på grisenes adfærd i stien og øge dyrevelfærden.

"Vi har startet projektet, fordi vi vil samle information om aktivitet og adfærd i svinestien for at bruge det videre i avlsarbejdet, og dermed bedre dyrevelfærden hos den norske gris," fortæller forsker Øyvind Nordbø fra Norsvin til netavisen Landbruk.no  

Overvågningen skal give et bedre indblik i, hvordan grisene bevæger sig, hvordan de ligger, hvor de går og hvordan de opfører sig.

"Vi ønsker at finde ud af hvordan de enkelte individer fungerer socialt. Eftersom noget af denne opførsel er arvelig, bør vi være i stand til at fremavle ønsket adfærd, og på denne måde øge dyrevelfærden gennem vores avlsarbejde", siger Øyvind Nordbø.

Orner skal filmes og registreres

Teststationen, Delta, som årligt har mellem 3.000-3.500 orner igennem, er motoren i Norsvins genetikarbejde og omdrejningspunktet i det nye projekt.

Her skal orner filmes og registreres døgnet rundt i løbet af 2021. 

Ornerne ankommer på teststationen, når de vejer ca. 30 kg. De bliver målt og vejet på foderindtag og tilvækst og vurderet som helhed. 

"Og så ser vi nu også på, hvordan de opfører sig i stien. De som klarer sig bedst kommer med videre i avlsarbejdet", fastslår Øyvind Nordbø. 

Norsvin vil spore grisene og undersøge deres individuelle aktivitetsmønstre, fordi disse kan give en indikation på grisenes tilstand.

"Hvis vi ser individer med unormal adfærd, så kan det fortælle noget om grisens sundhedstilstand. Det kan vi registrere og sammenligne med de sundhedsegenskaber, vi ønsker at avle på", forklarer den norske Norsvin-forsker. 

Et tiltag mod halebid

Gevinsten for landmændene er, at de får en bedre gris med bedre helbred og som er mere robust. Og ikke mindst en gris som har god opførsel, og som for eksempel ikke bider i halen på andre grise.

Ifølge Øyvind Nordbø har de norske grise det godt. De har adgang til meget rodemateriale i stierne i forhold til mange andre lande.

Selvom halebidning  i Norge ikke er et stort problem, så opstår der dog stadig halebidsudbrud. 

"Lykkes det at finde grise, som ikke vil bide haler, så kan vi avle væk fra halebidning", lyder det optimistisk fra Øyvind Nordbø, som tror på at projektet kan bidrage med viden og dermed avlsmateriale, der kan gavne internationalt. 

Halebid kan som bekendt føre til infektioner og have store velfærdsmæssige- og økonomiske konsekvenser for griseproducenterne.

Selvom halekupering stadig finder sted ude i verden, forventes det at der vil blive strengere lovgivning på området i fremtiden. 

"Det er derfor vigtigt at udvikle genetik, som passer i dertil, så vi kan tilbyde en gris som ikke bider i halen". 

Fremtidens forbrugere forventes at stille større krav til de produkter, de køber, og de vil vide, at det kød de spiser, kommer fra dyr, der har levet et godt liv. 

"Genetik, som støtter op om godt helbred og god dyrevelfærd, er noget, vi ønsker at tilbyde i endnu større grad", fastslår Øyvind Nordbø.