Nyt prishop øger gabet mellem beregnet smågrisepris og puljenotering

Forskellen mellem beregnet og puljenoteringen nærmer sig 100 kr.

Efter en prisregulering i positiv retning for SPF-puljenoteringen er forskellen mellem denne notering og den beregnede notering oppe på 84 kr.

Ikke langt fra det niveau, der sidste år fik flere producenter til at droppe deres aftaler om levering af smågrise til deres danske aftagere og i stedet sende grisene til eksport.

SPF-noteringen er nu på 440 kr. En stigning på 20 kr. i forhold til ugen før og 95 kr. over niveauet for seks uger siden.

Den beregnede notering og Porc-Ex-puljenoteringen holder sig begge i ro med noteringer på 356 og 435 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle