Sådan holder du din vådfodring i topform

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet SVIN, februar 2019.

Af Bjarke Knudsen, konsulent, SvineRaadgivningen

En vigtig del af Produktionskoncept Slagtesvin er de såkaldte ’teknikbesøg’, hvor blandt andet fodersystemet i besætningen bliver grundigt gennemgået.

Dette sker for at sikre, at det ikke er fodersystemet og opsætningen af dette, der er årsag til evt. dårlig produktivitet. Oplevelserne herfra danner baggrund for artiklen.

Indvejning og opblanding

På alle besøg tjekkes det, om vejecellerne under blandetankene vejer korrekt.

Dette gøres ved at hænge tre dunke med en kendt vægt op på tankkransen - én efter én - og aflæse vægten i vådfodercomputeren. I et tilfælde fandt vi en defekt vejecelle, som viste for lav vægt.

Konsekvensen af dette er unøjagtig opblanding,udfodring og opgørelse af foderforbruget til E-kontrollen.

Ud over det direkte tjek af vejecellerne bør det være fast procedure løbende at kontrollere indvejningen med ’silokontrol’.

Når man har et tomt mineralpåslag eller en tom sojasilo, nulstilles denne i computeren.

Ved fyldning af påslaget tastes vægten af råvaren i computeren. Når påslaget næste gang er tomt, noteres vægten fra computeren i et skema. Denne skal være 0, hvis indvejningen har været korrekt. Der kan dog accepteres afvigelser på en til to pct.

For at blandingen bliver som planlagt, skal den naturligvis være tastet rigtigt ind i computeren.

Der er generelt en rimelig disciplin her, men hvis man i et Big Dutchman anlæg vil tilsætte syre til blandingen, skal man være opmærksom.

I de fleste tilfælde vil man skulle taste et indhold på 0,7–0,8 pct. syre i tørblanding for at opnå to promille i suppen. Det kan efterfølgende tjekkes i menuen ’Tankindhold’, om man har fået den ønskede iblanding.

I flere besætninger har anlægget været sat op til at opblande et miks lang tid før udfodring.

Begrundelsen for dette kan være, at man gerne vil have alle blandinger klar til en given fodertid, så man ikke skal vente på en ny opblanding midt i fodringen. Det kan også være et ønske om at undgå alarmer i forbindelse med opblanding sent om aftenen.

Problemet med dette er, at man risikerer fermentering af især tilsat syntetisk lysin, hvis foderet ikke samtidig er tilsat to promille myresyre. Derfor bør opblandingen som hovedregel ske umiddelbart før udfodring.

Hvor det er muligt, kontrolleres det om fodertiderne reelt ligger, hvor det er planlagt.

I en besætning med restløs fodring var der firre foderfaser med deraf følgende ekstra tidsforbrug til opblanding, efterrøretid og fremføring af foderet. Dette betød, at anlægget kronisk var bagefter med alarmer og stop til følge, og grisene havde lavere foderoptagelse end planlagt.

Ved ændring til to faser kunne anlægget bedre følge med, og hele fodringen blev meget mere stabil.

Udfodring

Recirkuleringen sker for at sikre homogent foder til grisene. Foderet skal to gange rundt i rørstrengen, før det er opblandet, og det kræver, at recirkuleringstiden er ca. to sekunder pr. løbende meter rør.

I en besætning testede vi recirkuleringen ved at tilsætte rød farve til foderet.

Da det farvede foder var tilbage i tanken første gang, var næsten hele recirkuleringstiden gået til trods for, at de to sekunder pr. meter rør var opfyldt. Her var det centrifugalpumpen, som trængte til en renovering.

Før udfodring tjekkes krybberne.

I besætninger, hvor vandventilen er placeret over krybben, står der ofte to til tre cm vand i bunden af denne. Ved fodring skubbes vandet ud i krybbens ender, hvorved de lavest rangerende grise får meget tyndt foder.

Det optimale er at placere en drikkekop på inventaret modsat krybben. Ved ædetidsstyring er det et krav for at få det til at virke.

Under selve udfordringen tjekkes det, at foderet når til krybbeenderne indenfor 10 til 15 sekunder og, at alle grise kan være ved truget samtidig. Det gælder også, når grisene bliver større!

Som hovedregel skal der være 30 cm ædeplads pr. gris ved indsættelse.

En halv time efter fodring vurderes, om foderet er ædt, eller mængden skal reduceres ved næste fodring.Hvis alle krybber er slikkede, skal der anvendes en mere stejl foderkurve.

Som hjælp til at finde den optimale kurve anvendes et skema, hvor nedreguleringerne noteres (pct. nedregulering), da ingen af vådfodercomputerne endnu har mulighed for at registrere historikken.

Vådfodring af slagtesvin har potentialet til god produktivitet, men for at udløse dette skal anlægget være i topform - hver dag.

Tabel 1. Ventilreguleringsskema. Der noteres hvor mange procent en ventil er nedreguleret. Dette gøres de første fire-fem uger