Slagtesvineproducent bygger spritny sostald

Poul Poulsgaards faste smågriseleverandør opsagde samarbejdet efter 15 år, og det fik Poul Poulsgaard til at satse på en fuld integreret produktion. Læs mere i det nye nummer af fagmagasinet SVIN Special, der udkommer mandag 17. september.

I oktober 2016 opsagde Poul Poulsgaards smågriseleverandør aftalen. Han havde i 15 år været fast leverandør.

I 2016 drejede det sig om 40.000 7 kg grise, som Poul aftog. Et års tid købte Poul så puljegrise, men de blev dyre i løbet af 2017.

Poul Poulsgaard havde købt en kvæggård i 2016. Så besluttede han at bygge en sostald i stedet til 1.400 søer, så han godt og vel fik en integreret produktion.

Det er i korte træk historien om, hvordan Poul Poulsgaard har fået en full line svineproduktion. 

»Sostaldene til de 1.400 søer er med løse søer i farestalden. Stierne er fra Jyden. Der satses i første omgang på 34 grise pr. årsso, men højere på sigt«, fortæller Poul Poulsgaard.

Der er mælkeanlæg i stierne, og det betyder, at der lægges 15 til 16 grise til søerne.

Starten har dog ikke været helt nem. Først sker der en luftsmitte af AP2 fra slagtesvinebesætningen til den ny sostald. Da den så blev saneret fik pattegrisen tarmbrand, og det har man måttet vaccineere sig ud af.

»Det har kostet 1.000 døde grise samt vel 30 pct. utrivelige grise. Tabene ved AP2 samt tarmbrand løber op i flere mio kr.«, siger Poul Poulsgaard.

Læs mere i næste nummer af SVIN Special, der handler om stalde, byggeri og inventar

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle