Sofari efterlyser flere værter

Arrangørerne af Sofari efterlyser værter til fremvisning af bedriften 26. maj.

Søndag d. 26. maj får de danske forbrugere traditionen tro mulighed for at hilse på de økologiske grise, når FØKS (Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød) afholder Sofari.

Derfor efterlyser FØKS netop nu økologiske griseproducenter, der har lyst til at åbne dørene til arrangementet.

De danske forbrugere vil gerne vide, hvor fødevarerne  kommer fra, og hvordan de er produceret.

Interessen for at besøge de danske gårde er derfor støt stigende. Mens de økologiske kreaturer har Økodag, er det på Sofari-dagen, at danskerne kan komme helt tæt på de økologiske grise.

Derfor søger FØKS netop  nu økologiske griseproducenter, som har lyst til at være Sofari-værter og dermed være med til at vise danskerne, hvad de får for pengene, hvis de køber økologisk grisekød.

"Når de danske forbrugere skal tage stilling til, hvilke produkter de gerne vil have på middagsbordet, er det enormt vigtigt, at de ved, hvor kødet kommer fra.

Ved Sofari fortæller og viser vi de danske forbrugere, hvordan de økologiske grise lever og hvad man får for pengene af bl.a. dyrevelfærd, hvis man vælger at ligge grisekød med det røde Ø-mærke i indkøbskurven. Derfor håber vi, at flere økologiske griseproducenter har lyst til at være Sofari-værter og vise danskerne, hvordan de økologiske grise lever",  siger Hanne Børsch, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og projektleder på Sofari.

Sofari afholdes d. 26. maj 2018, og bag arrangementet står FØKS (Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød).

"10 økologiske griseproducenter har allerede meldt sig som værter, men vi  vil rigtig gerne have flere Sofari-værter", siger Hanne Børsch.

Hvis man ønsker at høre mere om Sofari og opgaven som vært, er man velkommen til at kontakte:
Hanne Børsch fra L&F på hab@lf.dk eller tlf: 33 39 40 33.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle