SoLiv: Varmen er hård ved de højdrægtige søer

Sommerperioden er hård ved søerne, der har højeste dødelighed i varmen. Det fremgik af midtvejsseminar for SoLiv 2.0-projektet.

Kurven er ikke vendt for dødeligheden hos søerne i de danske stalde, men der arbejdes intenst på sagen.

Det var en af konklusionerne ved et online midtvejsseminar for SoLiv 2.0-projektet, der blev holdt tidligere på ugen.

Da projektet blev lanceret i 2020, var det ikke en tilfældighed, at opstarten var 30. juni, for varmen er en af de største udfordringer for at nedbringe dødeligheden for søer.

De seneste dødelighedstal, beregnet ud fra Daka-tal fra 2020, viser en dødelighed på 15,1 procent, og det niveau har Seges Gris en ambition om kan sænkes til ni procent. Til sammenligning var sodødeligeden omkring ti i 2000.

Hos Seges Gris påpegede Dorthe Poulsgård Frandsen, at der forestår en stor opgave:

»Det er ikke nogen triviel opgave, det er vi godt klar over. Det her kræver håndsved og stor vedholdenhed for at komme i mål«, sagde hun og henviste bl.a. til en analyse af besætningernes indsendelse af døde søer til Daka.

Her viste analysen, at nogle besætninger formår kun at levere ganske få procent af deres årssøer til Daka, men en stor del aktuelt er på den forkerte side af ni procents dødelighed.

Hvornår søerne dør fik tilhørerne også afklaret, da data fra et forholdsvis nyt analyseværktøj, som Seges Gris står bag, blev lagt frem. Data, der baserer sig på besætninger med omkring 80.000 søer, afslører tydeligt, at det er gruppen af søer fra dag 58 efter inseminering og frem til fravænning, der har den klart højeste dødelighed.

»Det er de højdrægtige søer, det er den dyregruppe, der er i størst risiko for at dø. Vi ser forskellige tilførsler af selvdøde dyr, men specielt i juni, juli og august, har vi en øget frekvens af selvdøde dyr. Det ved vi ud fra data, og jeg tænker også, at det er det billede, mange af jer kan genkende ud fra jeres egne besætninger«, sagde Dorthe Poulsgård Frandsen.

For at modvirke sommervarmens negative konsekvenser for specielt de højdrægtige søer, der er meget følsomme over for varmen, så kan overbrusning af hele spaltegulvet i drægtighedsstalden, men også farestalden, benyttes.

Øget luftskifte, hvor der er fokus på, at kølende luft også når frem til midten af brede drægtighedsstalde, er et andet nyttigt fif. Desuden bør man kalke ovenlysvinduer, så solens stråler ikke skal ende med at varme stalden op. Endelig skal man så vidt muligt sørge for at give de højdrægtige søer god plads i stalden.

Faktaboks

Få mere viden

  • Seges Gris har udarbejdet en omfattende temaside om SoLiv 2.0-projektet, som kan findes på svineproduktion.dk
  • Her kan findes gode råd og vejledning i både tekst og videoer.  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle