Stort projekt: Virus skal bekæmpe smågrisediarre

Bakteriofager kan erstatte zink som middel til at bekæmpe diarre hos smågrise, er planen i et nyt, stort projekt.

Tre partnere - Teknologisk institut, Københavns Universitet og virksomheden Easy Agricare - vil nu finde en biologisk erstatning til medicinsk zink og antibiotika. Projektet hedder BioPiglet og fokuserer på brugen af bakteriofager, der skal bekæmpe diarre hos smågrise.

»Bakteriofager findes i stort antal i naturen, hvor de hver især angriber forskellige bakterier. I projektet skal vi derfor udvælge særlige bakteriofager, der målrettet dræber de colibakterier, som er årsagen til fravænningsdiarré hos smågrise. På den måde kan vi også undgå at påvirke de gavnlige bakterier i grisens tarmsystem«, siger professor Lone Brøndsted, Københavns Universitet.

Når en bakteriofag støder på en colibakterie, vil den trænge ind i bakterien og ødelægge den eksisterende DNA, hvorefter den vil bruge bakteriens masse til at reproducere og skabe flere bakteriofager, der kan angribe colibakterierne.

Indtil videre har projektet en løbetid på fire år, og forhåbentlig vil det være muligt, at kunne anvende den biologiske bekæmpelse af afvænningsdiarré, inden forbuddet mod zink træder endeligt i kræft i 2022, melder partnerne.

Allerede i juni 2017 vedtog EU et forbud mod brug af tungmetallet zink i svineproduktionen. Forbuddet træder endeligt i kræft om fem år og er vedtaget for at tilgodese miljøet, men det kan få store konsekvenser for svineproducenterne.

Svineproducenter frygter, at de er tvunget at bruge mere antibiotika, hvis de forbydes at bruge zink. Både EU og fødevarestyrelsen ønsker at begrænse brugen af antibiotika mest muligt, så der skal tages nye metoder i brug for at sikre både svinenes sundhed samt miljøet.

Faktaboks

I dag er den mest almindelige behandling af fravænningsdiarré zinkoxid, som tilsættes til smågrisenes foder. Af miljømæssige årsager har EU besluttet, at zinkoxid skal udfases og være ude af markedet senest sommeren 2022. Zink er et tungmetal, der udgør en risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos dyr.

Bakteriofager udnytter bakterieceller for at reproducere sig selv – en proces som dræber bakterien. Bakteriofager findes naturligt i astronomiske antal og i stor diversitet i naturen. Faktisk findes der flere bakteriofager på jorden end bakterier.

Innovationsfondens investering: 13,6 mio. kr.

Samlet projektbudget: 18,1 mio. kr.

Varighed af projektet: 4 år

Projektets officielle titel: BioPiGLET – Biocontrol of post-weaning diarrhoea in piglets: a sustainable alternative to antibiotics and zinc oxide

Samfundspotentiale: Der produceres 30 mio. grise om året i Danmark. I moderne landbrug fravænnes grisen fra soen i en alder på 4-5 uger. På dette tidspunkt er tarmflora og immunsystem imidlertid sårbart, og derfor får grisene såkaldt fravænningsdiarré. Når det er vist, at bakteriofagerne kan erstatte zink eller antibiotika, vil der være et stort eksportpotentiale i metoden. I EU produceres der 250 mio. grise årligt og på verdensplan er der tale om 1,25 mia. grise hvert år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle