Svenske grise er blevet klimasmarte med ny fodersammensætning

Svenske svineproducenter bruger i dag mindre soja, og flere biprodukter og hjemmeavlede foderafgrøder end i 2005 til fodring af grisene.

Svenske svineproducenter har mindsket klimapåvirkningen i produktionen af grise med hele 22 procent siden 2005.

Klimaaftrykket var i 2005 på 3,2 kg CO2-ekvivalenter pr. kg slagtet gris, men det er nu faldet til 2,5 kg CO2-ekvivalenter. Det viser nye beregninger fra forskningsinstituttet Rise, skriver netavisen atl.nu

Klimaaftrykket er gjort op i CO2-ekvivalenter, som tager hensyn til at forskellige klimagasser givet forskellig klimapåvirkning. Fx er metan en 25 gange kraftigere klimagas end CO2.

Ifølge beregningerne har svenske grise også det laveste forbrug af antiobiotika i verden, samtidig med at man er lykkedes med at producere mere kød på med et reduceret forbrug af foder.

En væsentlig årsag til faldet i klimapåvirknikng er, at de svenske svineproducenter har reduceret anvendelsen af sojamel i foderet, som i stedet er erstattet af biprodukter fra blandt andet mejeri- og ethanolproduktionen.

Desuden er anvendelsen af nye foderafgrøder øget, så ca. syv af 10 producenter i dag bruger bønner eller ærter som svinefoder. 

sbu

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle