Svinenoteringen stabil - højere pris lurer om hjørnet

Svinenoteringen er i denne uge uændret 8,50 kr. pr. kg, og det samme gælder for søer med en pris på 5,50 kr. pr. kg

Den hidsige blæst har nu lagt sig på det europæiske marked for fersk grisekød, og kødbarometeret varsler nærmere en smule medvind end mere modvind i de kommende uger, vurderer Danish Crown.
 
"Efter et stort udbud af slagteklare grise over hele Europa i ugerne efter nytår er tilførslerne let faldende, og vi ser lige nu, det jeg vil kalde, en normalisering af de udbudte mængder.

Derfor er presset på priserne også aftaget, så nu er det igen tid til at lægge arm med indkøberne," fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Der er en pæn efterspørgsel på bove, forender og brystflæsk, og skinker handles til svagt stigende priser, derimod er markedet for kamme og det britiske baconmarked stadig ikke stærkt.
 
Til landene uden for Europa er der en stabil afsætning til både Japan og Kina, lyder det fra Danish Crown.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle