Svineproducenter smiler bredt: Har du også købt dig en robot?
Flere og flere svineproducenter køber en vaskerobot. Det giver af flere årsager god mening, mener ugens klummeskribent på Svin Plus.

Tidligere på ugen var jeg på besøg hos Washpower, som ligger - kan man roligt sige - et godt stykke ude på landet i Vestjylland.

Mens firmaets placering ikke er central, så kan det stik modsatte siges om Washpowers storsællert vaskerobotten ProCleaner X100, der de seneste år har fået et regulært gennembrud blandt danske svineproducenter.

Kigger man på firmaets Facebook-side, så går der sjældent en uge imellem, at firmaet har solgt og installeret en vaskerobot hos en svineproducent.

Det, der kom som en overraskelse for mig, da jeg talte med folkene bag Washpower, var afsætningsmulighederne på verdensplan.

Vaskerobotten har stort set ikke nogen konkurrenter, og Jakob og Glenn, der står bag Washpower, kunne fortælle, at de så småt begynder at mærke interesse for robotten mange steder i verden.

Svineproducent sparer mange timer med vaskerobot: Jeg kan ikke forstå, andre ikke gør detSvin Onsdag 23. maj 2018 · 09:30

I Frankrig er produktet allerede slået igennem, og lad os da for dansk agroindustris eksportmuligheder håbe, at andre lande får øjnene op for vaskerobotten.

For jeg synes, efter at have set robotten demonstreret hos en dansk svineproducent, der smilede bredt over sin investering, at den giver rigtig god mening.

Dels kan den erstatte arbejdstimer for noget af det hårdeste arbejde i stalden, og dels kan den mindske behovet for ansatte, som bestemt ikke hænger på træerne.

Søren Tobberup Hansen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle