Vær opmærksom: Ppv-genoptype kan luske uden om vaccine

En vaccine er ingen fuldstændig garanti for, at man ikke får problemer med en sygdom.

Hvis man ser stenfostre, små kuld, omløbere eller svagtfødte i sin besætning, kan det være tegn på dårlig beskyttelse mod parvovirus.

Der findes to typer parvovirus, genotype 1 og 2.

Langt de fleste søer i Danmark vaccineres mod ppv, men de er ikke nødvendigvis beskyttet mod den mere aggressive genotype 2. I stedet bliver symptomerne forklaret med andre årsager.

Hvis symptomerne fortsætter, selvom besætningen er vaccineret, kan det være aktuelt at overveje sit valg af vaccine og vaccinationsprogram.

Selvom man vaccinerer, kan besætningen altså være mere eller mindre ubeskyttet mod genotype 2. Antallet af genotype 2 tilfælde i Danmark er steget de seneste år. Laboratoriet i Kjellerup anslår, at omkring 90 procent af de isolater, de finder i indsendelserne, er af genotype 2.

Dog sendes der kun få prøver ind. Forklaringen kan være, at man ikke let får mistanke til parvovirus, fordi man allerede vaccinerer mod sygdommen, og uden diagnostik er det umuligt at se forskel på de to genotyper.

»Danske svineproducenter risikerer at overse genotype 2 i deres besætning, fordi de forveksler symptomerne med andre reproduktionssygdomme«, påpeger Preben Mortensen, Ceva Animal Health.

Læs meget mere om vaccination af grise i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 18. februar.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle