Svinepriserne stiger i Europa - modsat den danske notering

Stemningen på grisemarkedet i Europa er skiftet, og mange noteringer stiger, men blandt de fem største svinenationer i EU er den danske og franske de eneste, som falder.

Bunden ser ud til at være nået, og nu er priserne igen på vej op for de europæiske svinenoteringer. Det viser en oversigt fra tyske ISN.

Blandt de fem store europæiske svinenationer er det kun den franske og den danske notering, der oplever mindre fald på ganske få eurocent for afregningen på slagtesvin.

Både i Spanien, Tyskland og Holland stiger noteringerne nu. Det er et markant andet billede en for blot nogle uger siden, hvor samtlige noteringer faldt som følge af corona-udbruddet.

Aktuelt er Danmark dog fortsat klart i spidsen med den bedste afregning på 1,718 euro pr. kg mod 1,675 euro pr. kg i Spanien, der sidder tungt på andenpladsen.

På tredjepladsen sidder nu Tyskland med en notering på 1,606 euro pr. kg, og har dermed lige sneget sig over Frankrig, der nu er faldet til en pris på 1,546 euro pr. kg og slutteligt Holland med en notering på 1,472 euro pr. kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle