Tørketabet: Økologer og kartoffelavlere hårdest ramt

IFRO bekræfter Seges tal: Landbruget har tabt 6,4 mia. kr. på grund af tørken

Tørken har i snit kostet hver heltidslandmand 573.000 kr. Med 9.468 heltidsbedrifter betyder det et samlet tørketab på 6,4 mia. kr. Tallet for tørketabet, som Seges tidligere har fremlagt, bekræftes nu i det store og hele af forskere fra Institut for Fødevare- og  Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, der dermed blåstempler de tal, som Seges allerede har fremlagt.

Værst er det gået ud over de godt 300 økologiske mælkeproducenter, der i snit har tabt 1.338.000 kr. Økologerne, der udgør beskedne tre procent af heltidsbrugene, kommer dermed til at stå for over syv procent af tørketabet.

Næsten lige så slemt ser det ud for kartoffelavlerne. De 221 landmænd, der har kartofler som specialafgrøde, står til at tabe 1.202.000 kr. i snit. Kartoffeldyrkerne, der udgør to procent af heltidsbrugene, står for fem procent af tørketabet.

Dyrt for svinebrug

Samlet set er det mælkeproducenterne, der kommer til at stå med den største del af tørkeregningen. De godt 2.700 kvægavlere tegner sig for et tab på 2,3 mia. kr. eller en tredjedel af det samlede tab.

Svineproducenterne, dem er der knap 2.200 af, står til at tabe 1,7 mia. kr. eller 31 pct. af det samlede tørketab. Det betyder også, at for den gennemsnitlige svineproducent har tørken været dyrere end for den gennemsnitlige mælkeproducent, hvis man trækker økologerne ud af ligningen. I kroner drejer det sig om cirka 9.000 kr., som svineproducenten taber mere end den konventionelle mælkeproducent.

Fejrer særlig dag med største salg i mange år Maskiner 16. november · 14:56

De 1.818 korndyrkere får et samlet tørketab på 700 mio. kr. eller i snit knap 400.000 kr. Roedyrkerne er dem, der slipper billigst gennem tørken. I snit kommer det til at koste hver enkelt af de 622 roe-landmænd 134.000 kr.

Tal bekræftes

Det var fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen, der bad forskerne fra IFRO gennemregne tal fra Seges, og de når altså omtrent det samme resultat. Dermed ser det ud til, at tabet på 6,4 mia. kr. med en vis usikkerhed, der kan få tallet til at svinge enten en halv milliard op eller ned, holder vand. Michael Friis Pedersen fra IFRO, bekræfter da også, at Seges’ tal står til troende.

"Nogen gange skal der lidt fantasi til, når der skal findes påvirkninger af tørken. Nogle steder har Seges ovrevurderet effekter og nogle steder undervurderet, men samlet set passer tallet", siger Michael Friis Pedersen.

Måske større udsving

Den eneste anke, IFRO har mod Seges´ opgørelse, er den sikkerhed om tabets størrelse, som man fra landbrugets rådgivningscenter har fremført.

"Ifølge Seges kan tallet havne et sted mellem seks og syv mia. kr. Det kan godt være rigtigt, men da Seges kun belyser konsekvensen af prisændringer, men ikke usikkerheden omkring forventet udbyttetab, så kan tabet i virkeligheden godt komme til at svinge mere", siger Michael Friis Pedersen.

Faktaboks

Blåstempling: Staten siger god for tørketabet

  • I august bad miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, om at tjekke de tørketal, som Seges var kommet frem til. Rapporten, der udkom forleden, siger stort set god for landbrugets egne tal, der skønner et samlet tørketab på et sted mellem seks og syv mia. kr.
  • Rapporten medgiver, at tørken kan have langsigtede konsekvenser for landbruget, men, at ’det er meget usikkert’, hvad disse langsigtede konsekvenser vil være.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu