Theodor droppede fodboldtræning for at få det sidste rug i hus

Fodboldtræning kunne ikke bide skeer med at afslutte høsten i bedriftens nye mejetærsker.

Høsten 2022 har været en speciel en af slagsen på Træhedegård, der ejes af Allan Møller Koch og ligger i Neder Jerstal ved Vojens. 

Først og fremmest fordi det efter otte år er det første med egen mejetærsker. Til stor glæde for såvel Allan Møller Koch, som sønnen Theodor på 11. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Jeg kom til at love drengen, at vi købte en mejetærsker, når han blev ti. Så tænkte jeg ellers arrhh, men så fandt jeg en, fortæller Allan Møller Koch som endte med at købe en New Holland TX68 til bedriftens 200 hektar.  

På jordene dyrkes der 60 hektar med melkartofler, 120 med byg og 21 med rug, som færdiggøres som det allersidste korn på billedet. 

Og netop det at færdiggøre den sidste mark med den nye mejetærsker trak så kraftigt i Theodor, at han i sidste øjeblik droppede sin fodboldtræning, og i stedet var med i mejetærsken i fuldt fodboldornat. 

Foruden det nye maskineri har høsten også været speciel på andre måder.

- Jeg har aldrig prøvet så nem en høst. Og det er helt vanvittigt så meget det har givet, fortæller Allan Møller Koch.

Det høstede rug ligger på presenning, men han vurderer at den har givet 60 tønder i gennemsnit. Og det er han godt tilfreds med på sin sandjord. 

- Byggen vil jeg tro er på 70 tønder i gennemsnit. Det er højt på sandjord. Og en enkelt mark har været helt oppe på 85 tønder, siger Allan Møller Koch. 

Tilbage er nu bedriftens kartofler, som han er spændt på. 

- Jeg tror de nok skal gøre det pænt. Vi fik 24 millimeter 18 august, ellers har vi vandet i hele høstperioden. De er nok vandet seks-syv gange. For det har været rigtig tørt. Men ikke mere tørt end at kornet har givet høje udbytter. Maj og juni har jo mestendels været lige omkring 20 grader, og det kan kornet godt lide, konstaterer Allan Møller Koch. 

Med det indsendte foto deltager Allan Møller Koch i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle