Topchef hos Arla-rival skifter til multinational fødevarekoncern

Den hollandske mælkeproducent og storkonkurrent til Arla, FrieslandCampina, går nu på en intensiv jagt efter en ny topchef.

Øverste topchef i FrieslandCampina de seneste fem år, Hein Schumacher, stopper i koncernen senest 30. april 2023.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hein Schumacher har takket ja til et job som topchef i den multinationale fødevarekoncern Unilever. Her overtager han rorpinden fra Alan Jope, der i efteråret ifølge Reuters meldte ud, at han ønskede at gå på pension senest ved udgangen af 2023.

Hein Schumacher kom til FrieslandCampina i 2014 og overtog rollen som administrerende direktør i 2018 efter tre år som finansdirektør.

Bestyrelsen har nu indledt en hasteproces for at vælge hans efterfølger, fremgår det af meddelelsen fra FrieslandCampina.

Beklager afgang

Bestyrelsesformand for FrieslandCampina siger,at Hein Schumacher har ført FrieslandCampina succesfuldt  gennem en vigtig transformationsperiode for virksomheden.

- Under ofte meget udfordrende omstændigheder har han ledet virksomheden med fuldt fokus på at skabe et bæredygtig, fremtidssikret FrieslandCampina. Det er med beklagelse, at vi ser ham forlade selskabet, og vi ønsker ham alt det bedste i hans nye stilling, siger han.

Univelever, der fremover skal drage nytte af Schumachers kompetencer, er en af verdens største fødevarevirksomheder med mere end 400 brands lige fra vaskepulver til is.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle