Trump til landmænd efter stor Kina-aftale: Køb en større traktor!

Kina har forpligtet sig til at købe stort ind af amerikanske varer, og derfor skal de amerikanske landmænd købe sig en større traktor for at kunne levere, lyder det fra USA's præsident.

Den amerikanske præsident Donald Trump landede onsdag nat en stor handelsaftale med Kina om køb af blandt andet landbrugsaftale.

Faktisk så stor, at Donald Trumps egne rådgivere advarede mod, at amerikanske landmænd måske ikke kan levere så meget, som aftalen indebærer, skriver Progressive Farmer.

Men præsidenten afviste rådgiverne, ifølge ham selv:

"Jeg sagde: 'Jeg elsker vores landmænd. Lad dem fortælle mig, hvis de ikke kan klare det. Sig til dem, at de skal købe en større traktor og lidt mere land'. Jeg er ikke i tvivl om, at de kan gøre det", fortalte Donald Trump ved underskrivelsen af aftalen ifølge Progressive Farmer.

Ifølge præsidentens stab har Kina forpligtet sig til at købe for 40 mia. dollar landbrugsprodukter hvert år de næste to år. 

I 2017 nåede eksporten af landbrugsvarer 23,8 mia. dollar, mens det faldt til 9,8 mia. dollar i 2018 pga. handelskrigen mellem landene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle