Trump vil spare på landmænds sikkerhedsnet

Trump foreslår, at landmænd skal betale mere til forsikringsordninger mod svingende afgrødepriser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fremlagde i sidste måned et budgetforslag, som nu skal behandels af Kongressen, de folkevalgte i USA.

Forslaget møder kritik hos landbruget, skriver landbrugsmediet AG Week i en kommentar.

Trump foreslår over de næste 10 år at fjerne 36 procent af støtten til forsikringsordninger, som landmænd tilmelder sig for at undgå store prischok.

USA har de seneste 20 år gået fra at støtte landmænd direkte til at støtte, at landmænd er forsikret mod de voldsomme prisving på de globale afgrødemarkeder, skriver AG Week. Landmændene betaler i dag selv 40 procent af forsikringspræmien.

Medlem af Senatet John Hoeven, som er ligesom Donald Trump er medlem af det republikanske parti, kritiserer præsidentens forslag:

"Nedskæringer på ordninger såsom afgrødeforsikringer, naturplejeprogrammer og landbrugsforskning er uacceptable, især når vores landmænd og ranchers står over for udfordringer på grund af de lave råvarepriser," siger John Hoeven, der er fra Dakota og sidder i et landbrugsudvalg i senatet, i en skrifligt erklæring.

Den tidligere præsident, Barack Obama, foreslog også nedskæringer i landmændenes sikkerhedsnet, så landmændene betaler en højere andel af forsikringspræmien selv.

AG Week noterer, at det er en udvikling, der er i tråd med de sidste 20 års udvikling, hvor landmændene skal påtage sig en større og større risiko.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle