Tysk sobestand i hastigt dyk

Siden 2005 har Tyskland mistet 720.000 søer og samtidig givet plads til øget import af danske smågrise.

Tysklands sobestand bliver mindre og mindre.

Siden 2005, da de tyske soholdere havde 2,5 mio. søer, er det gået støt ned ad bakke. Samtidig har det givet plads til en øget import af smågrise fra blandt andet Danmark.

De 2,5 mio. søer var i 2010 skrumpet til 2,23 mio. styk. I 2014 var der 2,05 mio. søer, og to år senere var bestanden ifølge AMI opgjort til 1,91 mio. stk.

I den seneste opgørelse fra november 2019 er faldet fortsat til nu 1,78 mio. søer. Der er dermed forsvundet 720.000 søer fra de tyske soanlæg på blot 14 år.

AMI har også registreret, hvor mange slagtesvin og smågrise, der importeres til Tyskland.

2019 har budt på et større indførsel af svin end året før, og i 2019 overgår Danmark Holland som den største leverandør af svin til tyskerne.

I 2019 blev der således sendt 6,72 mio. svin til Tyskland, mens Holland gik en halv mio. svin tilbage og landede på 6,5 mio. styk.

Samlet set var indførslen af svin til Tyskland på 14,6 mio. styk i 2019 mod 14,4 mio. styk i 2018.

I 2016 var importen af svin til Tyskland på 16,2 mio. styk. Tilbagegangen skyldes bl.a. en mindre import af slagtesvin til de tyske slagterier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle