Uddannelse: Se hvor mange, der er kommet ind som jordbrugsteknolog og dyrlæge

I alt 88.754 personer har søgt ind på en videregående uddannelse, men kun 65.714 har fået besked om, at de er kommet ind.

Natten mellem torsdag og fredag fik landets unge, der har ansøgt om en plads på de videregående uddannelser, at vide om de er kommet gennem nåleøjet.

I alt er 65.714 blevet tilbudt en plads på en videregående uddannelse på landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det er én procent flere end sidste år, og det næst højeste nogensinde. 

Det viser de netop udgivne tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, der klokken 00:01 gav de håbefulde ansøgere svar på, om de var kommet ind på drømmeuddannelsen.

Og det er der heldigvis mange, der har. Hele 82 procent af ansøgerne har fået opfyldt deres første prioritet.

Det samlede ansøgningstal var 88.757 ansøgere.

I alt har 8.416 kvalificerede ansøgere ikke fået tilbudt en studieplads. Resten er unge, der enten ikke er kvalificerede til den ønskede uddannelse, unge der selv har annuleret deres ansøgning eller unge, der er blevet tilbudt en stand by plads.

De fem mest søgte uddannelser blev: pædagog (4.869 ansøgere), sygeplejerske (4.034), diplomingeniør (3.221), civilingeniør (2.949) og Erhvervsøkonomi, HA almen (2.731).

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er glad for, at så mange unge får deres
ønske om en studieplads opfyldt.

"Det er dejligt, at så mange har lyst til at uddanne sig. Jeg håber, de får en god studietid, gør sig umage, følger deres nysgerrighed og dyrker fællesskabet. Vi skal have hele mennesker på vores uddannelser", udtaler uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.



Faktaboks

Optag til videregående uddannelser 2019

  • I alt 65.714 er blevet tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er 1 procent flere end sidste år, og det næst højeste nogensinde.
  • Hele 82 pct.  af ansøgerne har fået opfyldt deres første prioritet.
  • I alt har 8.416 kvalificerede ansøgere ikke fået deres ønske om en studieplads opfyldt. Det er færreend sidste år, hvor 9.765 kvalificerede ansøgere blev afvist.
  • Det samlede ansøgningstal var 88.757 ansøgere.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle