Udvalgt til weekend: Jyderne er bedst til at tjene penge, men øboerne sidder på pengekassen

Normalt tænker de fleste nok egenkapital, hvis man skal afgøre, om nogen er rig. Men er man nu nødvendigvis rig, bare fordi gården er meget værd? Står gælden ud af skorstenen, så er det hele måske ikke så meget værd endda. Og hvad kan man bruge egenkapital til, hvis ikke der er indkomst? Spise mursten måske, men det har mange erfaret ikke er muligt.

Nej, de rigtig rige landmænd må være dem med høj indkomst, stor egenkapital og lav gæld. Danmarks Statistik har i de sidste fire år opgjort driftsresultater, gæld og egenkapital i fire forskellige grupper af alle landmænd alt efter driftsresultater. Og her viser det sig, at den bedst indtjenende fjerdedel af alle landmænd - det, der i statistiksprog hedder fjerde eller øvre kvartil - findes i Region Sydjylland og mere præcist i landsdelen Sønderjylland, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for de sidste fire år - fra 2015-2018 - er på 1,2 mio. kr.

Dårligst indtjening er der i Region Sjælland med 0,7 mio. kr. Med andre ord tjener den bedste fjerdedel af landmændene i det husdyrtætte Sydvestjylland næsten dobbelt så meget som landmændene øst for Storebælt, hvor der er langt mellem landbrug med grise eller køer.

Ser man på gælden, drejer billedet i øboernes favør. Store staldanlæg har en pris, som man kan aflæse i gælden, der i snit er på henholdsvis 22,3 i Sønderjylland og 23,8 mio. kr. i Vestjylland eller omkring ti procent højere end på Sjælland og Sydhavsøerne, hvor den er 20,8 mio. kr. Og så er der pengekassen i form af egenkapitalen. Her sidder øboerne med de høje jordpriser bedst og mest mageligt med 15,7 mio. kr. i snit. Næsten dobbelt så meget som vestjyderne, der har 8,8 mio. kr. i kassen.

Se grafikken i større format her.

Selv i et dårligt landbrugsår tjener de dygtigste landmænd penge

Det meste er vist efterhånden sagt om 2017 og 2018. Et kanonår med historiske og hidtil usete gode regnskabstal i landbruget efterfulgt af et katastrofeår, hvor pengene fordampede i den varme sol. Driftsresultatet efter ejerløn faldt med godt trekvart millioner kroner og endte med et minus på tre hundrede tusinde. I gode år som 2017 bruges driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning typisk som opsparing eller afdrag på gæld. I 2018 var der altså bare ikke nogen løn til ejeren, når alle andre havde fået deres. Fratrukket ejerlønnen, som regnskabsmæssigt sættes til omkring 470.000 kr., endte driftsresultatet i stedet på minus 301.300 kr. i snit.

I både gode og dårlige år er der stor forskel på, hvordan den dygtigste og den dårligste fjerdedel af landmændene klarer sig. Ser man på de to meget forskellige år 2017 og 2018, ser det ud til, at under gode betingelser øges forskellen mellem de dygtige og de mindre dygtige. I 2017 var der omkring tre millioner til forskel mellem driftsresultatet på den bedste og den ringeste fjerdedel. I møg-året 2018 er forskellen indsnævret til i runde tal 2,6 mio. kr. Men selv i et dårligt år som 2018 lykkedes det den bedste fjerdedel at tjene næsten en million kr.

Driftresultat efter ejeraflønning

Privatforbruget ligger fast, og opsparingen svinger

Uagtet driftsresultatet ligger landmandsfamiliens privatforbrug

nogenlunde fast år efter år, hvilket er udtryk for, at familierne fornuftigvis skal leve uanset indtægt. Selv om driftsresultatet i 2018 kun var en brøkdel af indkomsten året før, steg privatforbruget alligevel en kende, da der formentlig har været et vist efterslæb i forbrug. Til gengæld røg opsparingen i minus som udtryk for, at det er her, man virkelig justerer, når regnskabet er gjort op.

Spørgsmålet er så, om landmandsfamilierne har et højt eller lavt privatforbrug. Ifølge Danmarks Statistik havde en dansk husstand på tre personer i gennemsnit et privatforbrug på 367.000 i 2016, som er de seneste tal. Med udgangspunkt i en gennemsnitsalder i halvtredserne er det ikke helt skævt, at den gennemsnitlige landmandsfamilie er på tre personer. Og som tallene viser, svarer landmandsfamiliens privatforbrug nogenlunde til det, som en helt almindelig familie forbruger.

I 2018 satte landmanden 48.300 kr. ind på sin pension. Det er 5.400 kr. mindre end året før, men væsentligt mere end de foregående år, hvor pensionsindbetalingerne lå på omkring 35.000-38.000 kr.

Heltidsbedrifter: Privatforbrug og opsparing