Ugen på spidsen: Husk, vi er ikke sure gamle mænd
Jeg kan konstatere, at erhvervets egen spådom om dets snarlige undergang har været overdrevet.

I mine snart 30 år i svinebranchen har jeg mange gange hørt, at nye lovtiltag eller restriktioner bliver udråbt som erhvervets undergang.

»Med de byrder overlever vi ikke« og »vi kan ikke eksistere med ringere vilkår end andre lande«, har det lydt både, da antibiotiske vækstfremmere til først slagtesvin og siden smågrise blev fjernet. Da halsbindsler til søer blev forbudt. Da forbuddet mod drægtige søer i bokse blev indført. Da gult kort kom frem - og aktuelt er et krav om ophør med at bruge zink på vej.

Jeg kan konstatere, at erhvervets egen spådom om dets snarlige undergang har været overdrevet.

Naturligvis skal et erhverv kæmpe for bedst mulige juridiske og økonomiske vilkår for sine udøvere, men jeg kan heldigvis konstatere, at svinebranchen fremstår ganske robust og med evne og vilje til at tage udfordringer op. Og måske endda mere robust end det selv tror.

Smågrise klarer sig godt uden zinkSvin 8. februar · 00:00

Sådan har det været i årtier, og sådan forventer jeg også det vil være i fremtiden.

Når sektordirektør Christian Fink Hansen taler om »license to produce« hentyder han til, at erhvervet kun ved at opfylde nogle politiske krav kan opnå accept fra samfundet til at eksistere og producere. Det tror jeg er en vigtig pointe.

Erhvervet eksisterer ikke afsondret fra samfundet, men som en vigtig del af samfundet, og vi skal tænke os om, før vi udråber et krav til erhvervets undergang.

Ellers risikerer vi at blive omtalt som sure gamle mænd, og det er vi ikke!

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle