Ugens Skyd Høsten-video: Udlever drømmen om eget landbrug

Høstarbejde kræver mandskabskraft, og mange steder byder især den ældre generation sig til. Det gælder også hos ugens vinder af Skyd Høsten-konkurrencen.

Hans Jacob Møller på 38 år fra Himmark på Als har aldrig kunnet slippe drømmen om at drive familielandbruget videre.

Derfor overtog han i 2018 den fædrene gård med 25 hektar jord og en ældre Dronningborg-mejetærsker.

"Det er jo ikke verdens største, og vi driver det også som deltidslandbrug – vi arbejder begge to ved siden af. Men det har altid været en drengedrøm at fortsætte med landbruget", siger han og fortsætter:

"Det er lysten, der driver værket – det, at man er en del af naturen og selv kan tilrettelægge produktionen. Det interesserer mig, og det betyder da også noget, at gården har været i familiens eje i mange generationer".

Heldigvis bidrager hans far, 79-årige Peter Møller, stadig, og som det fremgår af ugens vinderbillede i Skyd Høsten-konkurrencen, er en ny generation på vej.

Se ugevinder-fotoet og alle de andre indsendelser til Skyd Høsten-konkurrencen i den forløbne uge i video-klippet øverst.

Fire generationer

Hjælp fra den ældre generation er et tema, der går igen, når vi modtager fotos til Skyd Høsten-konkurrencen.

Hos Frølund Agro ved Herning har der f.eks. ikke været ændret i holdopstillingen på halmholdet siden 2004, hvor tre generationer har en aktiv rolle. 87-årige Karl Emil kører med riven, 61-årige Anders får ballerne hjem med hjælp fra teleskoplæseren, og 30-årige Brian kører med ballepresseren.

"Halmen fylder meget i vores butik. Vi har selv et halmfyringsanlæg og sælger resten via Halmselskabet Danmark", fortæller Anders Rahbek, der er imponeret over sin far, der trods sin høje alder stadig hænger i og arbejder.

"Jeg synes, det er godt klaret. Han ser hvert år frem til høsten – der er noget specielt ved den", fortæller han.

Anders Rahbek overtog i sin tid ejendommen fra sine forældre, og for nylig købte Brian Rahbek sig også ind i det fælles selskab.

"Det er lidt pudsigt. Den gamle Fiat 115-90, der er på billedet (se tv.) var min første traktor, som jeg købte jeg som ny i 1990. John Deere-traktoren foran halmpresseren har min søn lige købt", siger Anders Rahbek.

Sidste chance

I øvrigt er det nu sidste chance for at deltage i årets konkurrence. På mandag lukker vi for indsendelser, og så går den store jury går i gang med at kåre årets vindere.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021 , video

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle