Ulveproblemer hos naboerne: Norsk demo og tysk problemulv

I Norge vil op mod 5.000 mennesker demonstrere mod ulvepolitik, mens en eller flere ulve har trængt i gennem ulvesikret hegn i Tyskland.

Ulven fortsætter med at være på dagsordenen, efter den indvandrede til Danmark i 2012. 

Især på grund af sagen fra Ulfborg, hvor 66-årige Mourits Troldtoft valgte at skyde den fredede ulv fra sin bil.

Men også i både Norge og Tyskland er der ulv på debatmenuen.

I Norge har organisationen Norges Bondelaug arrangeret demonstration mod den norske regerings ulvepolitik, skriver Bondebladet. 

Anledningen er, at regeringen har besluttet at nedlægge tre ulve i det nordøstlige område Hedmark, mens ulve i de sydligere områder Akershus og Østfold er blevet fredet. 

Norges Bondelaug forventer, at mellem 4.000 og 5.000 mennesker dukker op til demonstrationen senere på dagen tirsdag.

Sprang over ulvehegn

Samtidig er der bekymring i Tyskland, hvor en eller flere ulve har forceret ulvesikrede hegn.

Det har vist sig i tre tilfælde mellem 28. december og 2. januar i området Pinneberg lidt nord for Hamburg, hvor får er blevet angrebet bag hegnene.

"Vi tager sagen meget alvorligt. De tre hegn var eksemplariske og sikret mod ulve, så alt er blevet gjort fra indehaverens side med hensyn til ulveforebyggelse", siger Slesvig-Holstens miljø- og landbrugsminister, Jan Philipp Albrecht til Agrarheute.

Kan man bevise, at det er samme ulv, der har lært sig at trænge i gennem det ulvesikre hegn, kan ulven betegnes som en "problemulv", og dermed må den skydes på trods af fredning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle