Vækst overrasker positivt

Landbrug & Fødevarer glæder sig over dagens offentliggørelse af den danske BNP-vækst, der sætter endnu en streg under den positive overraskelse for 3. kvartal.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort reviderede tal for væksten i tredje kvartal. De reviderede og dermed mere sikre tal for nationalregnskabet viser en stigning i BNP på 0,4 pct. i 3. kvartal.

Danmarks Statistik fastholder derfor næsten deres tal for den samlede vækst.

"Nu er kuglerammen blevet kørt igennem en ekstra gang, og resultatet er heldigvis fortsat positivt. Det er en positiv overraskelse, at dansk økonomi kan præstere så stor vækst set i lyset af et svagt privatforbrug og svigtende eksport," siger cheføkonom Thomas Søby.

Med de nye reviderede tal er BNP vokset med 0,9 pct. i de første ni måneder i forhold til samme periode sidste år.

"Dagens tal understreger, at dansk økonomi langsomt løfter sig ud af krisen. Men hvordan vi end vender og drejer det, så skal forbrugerne have tegnedrengen op af lommen, samtidig med at virksomhederne skal have bedre konkurrencevilkår, hvis vi skal have vækstraterne helt op og ringe igen," siger cheføkonom Thomas Søby.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle