Værdien af dansk minkeksport falder

De gyldne tider er foreløbig forbi for de danske minkavlere. Priserne på skind er faldet til det laveste niveau siden 2009, og værdien af eksporten styrtdykker.

Værdien af den danske minkeksport styrtdykker i år.

I de gyldne år omkring 2013 nåede eksportværdien helt op på 13 mia.kr. Siden har priserne været i frit fald, og branchens eksport dykker i år yderligere 2 mia. kr. til 5,5 mia. kr. - det laveste niveau siden 2009.

Det viser nye opgørelser fra minkavlernes salgsselskab, Kopenhagen Fur, i følge Jyllandsposten.

Mandag afsluttede Kopenhagen Fur sæsonens sidste auktion

Opgørelserne fra Kopenhagen Fur viser, at den gennemsnitlige salgspris på danske minkskind er faldet fra 262 kr. i 2017 til 223 kr. i år.

Til sammenligning var gennemsnitsprisen 612 kr. i jubelåret 2013.

De voldsomme prisfald skyldes, at den globale produktion af minkskind voksede eksplosivt i årene frem mod 2016. Efterspørgslen steg ikke i samme tempo, og derfor blev der opbygget store lagre af skind.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle