V-kandidater efter afvisning af forslag: - Vi er nødt til at have mere tillid til hinanden

De to V-kandidater Iben Krog og Chris Preuss er ikke enige i, at forslag, der skal sætte mere fart på udlrulningen af kollektive virkemidler, er i konflikt med landbrugsaftalen fra sidste år, som politikere fra Christiansborg ellers mener. Der er brug for nytænkning, lyder det fra de to.

Står det til de to V-kandidater til Folketinget, Iben Krog og Chris Preuss, så skal landmænd automatisk have lov til at gå i gang med et lavbunds- eller minivådområdeprojekt, hvis myndighedernes sagsbehandling varer over seks måneder.

Forslaget fremsatte de to i en kronik i LandbrugsAvisen i juli.

Ifølge Iben Krog og Chris Preuss så bør man som udgangspunkt have tillid til, at de projekter som landmændene med hjælp fra rådgivere har søgt om, vil have en miljø- og klimaeffekt, og det må ikke være bureaukrati, som spænder ben for den grønne omstilling af landbruget.

Afviser forslag

På Christiansborg fik forslaget en lunken modtagelse. Socialdemokratiets landbrugsordfører Anders Kronborg skød forslaget ned. Han mener ikke, at det er en farbar vej at gå, da det offentlige er nødt til at have ”hånd i hanke” med projekterne, og han kalder der for en farlig glidebane at tage hul på.

Samtidig lød det fra regeringspartiets ordfører, at han ikke kunne forestille sig, at Venstre på Christiansborg støtter forslaget fra sit partis egne kandidater, så kort tid efter, at der er indgået en landbrugsaftale, hvor partierne netop blev enige om tiltag, der skal gøre sagsbehandlingen af miljø- og klimaprojekter i det offentlige for mere smidig.

Fra Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, blev forslaget fra Iben Krog og Chris Preuss kaldt for ”friskt”, men opbakningen til forslaget udeblev. Han forsikrede, at Venstre står på mål for det der er aftalt i Landbrugsaftalen, og de to kandidater er derfor sendt tilbage til værkstedet for at tjekke deres forslag efter.

Tag det op under genbesøg

Fra Iben Krog og Chris Preuss lyder det, at de ikke er enige i, at deres forslag strider mod, hvad der er aftalt i landbrugspakken.

- Vi bakker fuldt ud op, om den landbrugsaftale som er indgået. Vores forslag er et indspark til det genbesøg af Landbrugsaftalen som skal være i 2023 eller 2024, siger Chris Preuss, der har en fortid som formand for Venstres Ungdom, og i dag arbejder med PR og kommunikation i L&F.

- Forslaget er et forsøg på at tænke mere ud af boksen af hensyn til miljøet og klimaet, så vi kan nå de mål, som der er sat, siger han.

Det sker med henvisning til, at en meget vigtig forudsætning for at nå de mål om reduktioner i både drivhusgasser og kvælstof fra landbrugsaftale er, at der bliver gennemført mange både lavbunds- og minivådområdeprojekter.

I de senere år har der været gentagne historier frem om, at det halter med sagsbehandlingen fra kommuner og styrelser af netop disse projekter. Det gælder både sagsbehandlingen af godkendelser og udbetalingen af tilskud.

- Så når vi når genbesøget af landbrugsaftalen, så er det her jo noget, som jeg mener, er helt oplagt at se på, siger Chris Preuss.

Nytænkning er påkrævet

Fra Iben Krog, der er stifter og tidligere direktør i Tænketanken Frej, og i dag ansat i et PR-bureau, lyder det, at selvfølgelig er der nogle ting, som der skal overvejes i forbindelse med forslaget om automatisk at tillade landmænd at gå i gang med lavbunds- og miljøprojekter, hvis sagsbehandlingstiden varer over seks måneder.

Hun forklarer, at der blandt andet skal være en mekanisme, der sikrer, at budgetterne i puljerne, der fra staten er sat af til projekterne, bliver overholdt.

 - Men det her med at lukke helt ned for det her forslag, bare fordi vi har en landbrugsaftale, det synes jeg er ærgerligt. Landbrugsaftalen er rigtig god og indeholder mange gode ting, som vi bakker helt op om, men landbruget kræver jo stadigvæk konstant, at vi rykker ved vores tankegang, siger Iben Krog.

Hun kalder deres forslag for nytænkning, hvor man får lavet et system, som er til for borgerne, og til gavn fra miljøet. Modsat det, som hun mener, at vi ser i dag.

Det offentlige får risikoen

I forslaget fra de to kandidater til Folketinget lyder det, at i de situationer, hvor der viser sig at være fejl i ansøgningen eller projektet, som er alvorlige, så må et syn og skøn afgøre, om projektet gør en forskel.

I den – ifølge Iben Krog og Chris Preuss - lille andel, hvor der er sket alvorlige fejl, må det offentlige betale for at få forholdene reetableret. Det er altså det offentlige, der bærer risikoen.

Som svar på spørgsmålet om, hvordan de på forhånd kan vide, at der kun vil ske alvorlige fejl i en lille andel af projekterne, hvis man fører deres forslag ud i livet, lyder det fra Iben Krog:

- Størstedelen af os gør jo tingene efter reglerne, og har gode hensigter. Vi lever bare i et samfund, hvor vi regulerer efter, at vi alle sammen har dårlige hensigter, siger hun, og tilføjer, at der dog altid vil være brodne kar, og de vil være der uanset, hvor meget man forsøger at regulere sig ud af det.

- Men jeg tror på, at ved at vi begynder at vise mere tillid til hinanden, så kommer vi også til at se færre brodne kar, siger Iben Krog.

Nødt til at være en tidsfrist

Adspurgt hvad man overhovedet så skal med en frist på seks måneder, når man har så meget tillid til borgernes intentioner, lyder det fra Chris Preuss:

- At der skal være en vis periode til myndighedernes sagsbehandling, er der to argumenter for. Det ene er, at det giver det offentlige et incitament til at få færdigbehandlet ansøgningerne hurtigere, siger han.

Han forklarer, at det andet argument for seks måneders frist er, at der kan være forhold, som landmanden og dets rådgivere ikke får taget højde for, når de ansøger om et projekt.

- Det kan være vandstandsstigninger på naboens mark, som enten kommunen eller naboen selv kan rejse et rødt flag ved. Derfor skal der også være nabohøringer, og derfor skal der være en vis periode inden, at man kan gå i gang med et projekt, lyder det fra Chris Preuss. 

Begge politikere fortæller, at lykkes det for dem at opnå valg til Folketinget i det – formentlig – nært forestående folketingsvalg, så vil de bære forslaget med ind i Venstres gruppeværelse på Christiansborg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle