Manglende risikovurderinger af BNBO er årsag til, at Trefor Vand der leverer vand i Trekantsområdet endnu ikke er kommet i mål med nogle frivillige BNBO-aftaler. Det oplyser vandforsyningsselskabet selv.
Selvom to-trejdedele af tiden er gået, er der på landsplan stadigvæk næsten ikke indgået nogle frivillige aftaler mellem landmænd og kommuner omkring stop for brug af pesticider i BNBO (boringsnære beskyttelsesområder).
Typisk er det vandforsyningsselskaberne, der på vegne af kommunerne har opgaven at føre forhandlingerne med landmændene om de frivillige aftaler. Før de har kunne komme igang, har de dog skulle vente på, at kommunerne får afsluttet arbejdet med at risikovurdere alle BNBO'erne. Et arbejde der i flere kommuner har trukket ud.
Et af selskaberne skal forhandle frivillige aftaler er Trefor Vand, der leverer drikkevand til cirka 50.000 husstande i området omkring Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle.
Trefor Vand gjorde sig bemærket, da de i 2019 meldte ud, at de sammen med LMO, der i dag er blevet til Velas, vil ”finde win-win løsninger til gavn for både landmænd og drikkevandet”, når det handler om de frivillige aftaler.
Trefor Vand har lige nu 72 boringer i drift, og sammenlagt har man cirka 260 hektar, der er beliggende i et BNBO. Antallet af lodsejere der har arealer i BNBO er 80, og det er altså antallet på dem, som man skal forsøge at opnå aftaler med. Endnu er der ikke indgået nogle.
Landbrugsavisen har spurgt Charles Nielsen, direktør for infrastruktur i Trefor, hvordan det kan være. Direktøren har svaret skriftligt på spørgsmålene.
Hvad er jeres bud på, at det går så langsomt med at få indgået frivillige aftaler?
"Vi kan kun udtale os på baggrund af Trefor Vand og det område vi arbejder i – Trekantområdet. Her er situationen, at der ikke er færdigdefineret nye BNBO’er og at kommunerne for nogle måneder siden har fået administrativt udpeget BNBO’er at arbejde med. De områder er forudsætningen for at vi kan indlede dialogen med kommunerne, lave risikovurderingen og på den baggrund tage snakken med lodsejerne".
Kan I nå at tilbyde alle de landmænd i skal frivillige aftlaler?
"Ja, når BNBO’er er færdigdefineret burde det være muligt."
Er der for langt mellem det, som landmanden typisk opfatter som en fuld erstatning og det som vandforsyninger opfatter som fuld erstatning for, at man ikke bruger sprøjtemidler i BNBO’erne?
"Det har vi ikke nogen mening om. Vi har som vandforsyning ikke en mening om størrelsen – alene at vi skal kompensere i henhold til de regler der er gældende i landet".
Ved en overtaksationsafgørelse fra Egedal i sommer landede man et erstatningsniveau på 100.000 kroner pr. hektar? Er det ifølge jer et rimeligt niveau? Har afgørelsen fra Egedal nogen betydning for, hvad I tilbyder i erstatning i en frivillige aftale?
"Vi har ikke en mening om størrelsesordenen. Afgørelserne i Egedal, Beder og den der kommer i Sønderborg i 2022, samt det udspil som Miljøstyrelsen bistået af KU (Københavns Universitet, red.) er kommet med, er med til at forme vores udspil til kompensation til den enkelte lodsejer som en del af de retningslinjer, myndighederne udstikker og som vi følger", lyder det fra Charels Nielsen.
Arbejdet fra Københavns Universitet er en rapport fra Institut for Fødevareressourcer som blev lavet i 2019, hvor man forsøgte at gøre op, hvad tabet for de forskellige driftsgrene er ved, at der ikke længere må sprøjtes i BNBO.
Her gennemgik man tidligere afgørelser ved lignende forbud, og det lød for eksempel i rapporten, at kombinerer man pesticidfri drift med krav om lav tildeling af kvælstof, så vil erstatningen typisk være 80.000 til 110.000 kroner pr. hektar. I udvalgte tilfælde op til 150.000 kroner pr. hektar. I rapporten lød det, at de kan være individuelle forhold, som gør sig gældende, og der er derfor usikkerhed om niveauerne for erstatning.
