Kommuner ser økonomien som den helt store barriere, når det kommer til frivillige BNBO-aftaler

Ved årsskiftet er der kun et år tilbage for landmænd og kommuner at nå til enighed om frivillige aftaler for ophør af brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder, også kendt som BNBO. Og der skal fart på, hvis man skal nå i mål. Som det ser ud lige nu, ifølge tal fra Kommunernes Landsforening (KL), findes der foreløbigt 1.896 områder, hvor der en risiko. I dag er der blot tilbudt frivillige aftaler for 63 BNBO. Læg dertil, at kommunernes arbejde med at risikovurdere slet ikke er færdigt endnu, Ifølge KL er man kun 90 procent i mål.

Tager tid og koster

Fra formand for KLs miljø- og forsyningsudvalg, Birgit S. Hansen (S), der til daglig er borgmester i Frederikshavn, lyder det, at arbejdet med at indgå de frivillige aftaler ikke er helt lige til.

"De frivillige aftaler tager tid, og de koster. Og det kan man jo godt forstå. Uanset om man er landmand eller kommune, prioriterer man rent drikkevand, men vi har jo forskellige tilgange til det her", siger hun.

Hun forklarer, at det især er med hensyn til størrelsen på den økonomiske kompensation, at der er udfordringer.

"Det er svært i praksis. Så skal vi op i fart, skal vi have nogle nye værktøjer", siger hun, og foreslår at bruge den drikkevandsfond på 170 mio. kr., der blev aftalt ved den netop indgåede Finanslovsaftale.

Fuld erstatning

I den brede politiske aftale fra januar 2019, hvor de fleste partier på Christiansborg blev enige om, at det skal være slut at bruge pesticider i BNBO, lyder det, at landmænd skal have ’fuld erstatning på markedsvilkår’. I et debatindlæg, som Birgit S. Hansen har skrevet på netmediet Altinget, lyder det, at nogle sager i taksationssystemet er blevet afgjort med meget høje erstatninger. Så høje, at det nærmer sig prisen for ekspropriation af jorden, selv om landmanden i sagerne om drikkevandsbeskyttelse stadig ejer og kan dyrke jorden uden pesticider. Hun stiller i indlægget spørgsmålet, om det nu også er den bedste brug af borgernes penge.

Den sag om BNBO, der er blevet afgjort i taksationssystemet, er sagen fra Egedal Kommune på Sjælland, hvor Overtaksationskommissionen i sommer kom frem til, at lodsejere i et 67 hektar stort BNBO skal have 100.000 kr. pr. hektar i erstatning for ikke længere at bruge pesticider.

Det var det dobbelte af, hvad kommunen oprindeligt havde tilbudt dem i frivillig aftale.

Adspurgt om kommunerne og KL ikke er ved at løbe fra aftalen om, at landmænd skal have fuld erstatning på markedsvilkår, når man problematiserer størrelsen på erstatninger fra Overtaksationskommissionen, lyder det:

"Vi er i kommunerne faktisk ikke meget for at skulle gå ud at ekspropriere. Men når man så skal ekspropriere, er det retssikkerhed. Så Selvfølgelig anerkender vi det, som bliver fastsat i taksationssystemet. Det er et godt system", siger Birgit S. Hansen.