Øget bevidsthed om klimabelastning fra især oksekød har kun svag indvirkning på det personlige forbrug, viser norsk undersøgelse. Resultaterne kan let overføres til Danmark, mener danske forskere.
- Det er én ting at have gode intentioner, noget andet at følge op på dem.
Sådan siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, til Videnskab.dk.
Hendes kommentar er knyttet til et nyt studie af normer for kødforbrug i Norge, som viser et misforhold mellem samfundsdebatten og forbrugeradfærden: På trods af en øget social bevidsthed om klimabelastningen køber nordmændene nemlig fortsat hakkebøffer og lammekoteletter i samme mængde som tidligere.
Passer også til danskere
Og flere danske forskere mener, at studiet også er interessant i en dansk kontekst.
- I Danmark taler vi også mere og mere om, hvordan produktionen af forskellige fødevarer belaster klimaet. Men den offentlige debat har en meget svag effekt på vores faktiske forbrug, konstaterer Sisse Fagt.
Både det nye studie fra Norge og flere danske eksperter har en mulig forklaring på misforholdet mellem normer og handlemønstre i forhold til vores madvaner, navnligt politisk indflydelse.
I Norge har landbrugsminister Sandra Borch fra Senterpartiet eksempelvis udtalt, at: 'En kjøttfri middag er ikke en middag'. Lignende toner har også lydt fra flere danske politikere, fra Mette Frederiksen til Inger Støjberg.
Bliver påvirket
- Der er stærke stemmer i det politiske spektrum, som kæmper for, at man ikke skal røre ved kødforbruget, bemærker Kia Ditlevsen, lektor i madsociologi ved Københavns Universitet.
- Og det påvirker jo også befolkningens opfattelse af, hvorvidt kødreduktion er noget, de skal forholde sig til i deres private husholdninger.
Generelt er der dog langsigtede tendenser til øget bevidsthed om klimabelastning fra produktionen af fødevarer. Et studie fra 2022 viser for eksempel, at knap halvdelen af danskerne har en ambition om at reducere deres kødforbrug.
Der er bare stadig lang vej, før vi vil se et markant skifte i forbruget, mener John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet og medforfatter til det norske studie.
Han henviser til det, man inden for adfærdsforskning kalder et socialt ‘tipping point’ – det punkt, hvor en ny adfærd har nået et niveau, hvor den bliver opfattet som alment accepteret og derfor begynder at sprede sig markant hurtigere end før.
Afgifter batter
Vejen mod det sociale vendepunkt vil kræve mere politisk handling, siger de danske forskere, for eksempel i form af afgifter og ændringer i menuen i offentlige kantiner
Det er Kia Ditlevsen enig i.
- Der er lang vej til at ændre fem millioner danskeres individuelle madvaner. Men hvis vi ændrer menuen i alle offentlige kantiner til at blive kødfri, vil det helt sikkert påvirke både normerne og den personlige adfærd, siger forskeren.
/ubi
