Video: Gods høster spinat - pludselig var den klar og gav plads til mellemafgrøde

På Ødemark Gods måtte driftslederen lade rajgræsset ligge, da spinaten var modnet hurtigt.

På det Sjællandske gods Ødemark troede driftsleder Lasse Niebuhr egentlig at det tirsdag den 19. juli var blevet til at høste det skårlagte rajgræs, men bedriftens 65 hektar spinat til frø havde andre planer.

- Pludselig var den blevet tør. Jeg så den dryssede, og med det varme vejr for tiden, så går det rigtig stærkt. Så jeg turde godt lade rajgræsset ligge på skår en dag mere, fortæller Lasse Niebuhr.

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Derfor kom de første 55 af godsets 65 hektar spinat til frø i hus tirsdag, mens resten bliver høstet onsdag. Og rent udbyttemæssigt er Lasse Niebuhr tilfreds med høsten. 

- Det er en 1500 kilossort, og vi ligger omkring 1,5 og 1,7, så vi har nok index 100 eller deromkring når den er renset op på Vikima, siger Lasse Niebuhr. 

Den tidlige høst af spinat har betydet, at Lasse Niebuhr øjnede muligheden for at så en mellemafgrøde, inden den planlæagte hvede skal sås. Og her faldt valget på olieræddiker, som blev sået samtidig med høsten. 

 

 

- Så kunne det være vi kunne spare lidt på efterafgrøderne. Og får i en tår vand, så har vi tidligere haft succes med olieræddiker efter konservesærter og så hvede, håber Lasse Niebuhr. 

Foruden Rajgræsset og spinaten har Ødemark Gods også hundegræs, rødsvingel, brødhvede, fremavlsrug, konservesærter, vårbyg og sukkerroer i markplanen på de 1200 hektar der indgår i godsets landbrug.

Med de indsendte fotos deltager Lasse Niebuhr i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps og spinat til frø.

Emneord

Skyd Høsten 2022 , video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle