Når mælkeprisen nærmest står stille, så skal der tages andre metoder i brug for at hæve bundlinjen: Høj ydelse, lavt celletal og masser af godt grovfoder.
Andries Johan Katers har et helt konkret mål for, hvad han gerne vil opnå med sine 350 malkekøer. På bundlinken skal der helst stå mindst 10.000 kroner pr. ko. Om det så kommer til at ske ved han af gode grunde ikke, men han er i færd med at optimere sin bedrift med de ting, som han selv kan gøre.
"Jeg vil ikke ændre på de store ting, men optimere hele tiden", siger fortæller han i videoen.
De 10.000 kr. pr. ko er bedriftens samlede resultat delt med koantallet. At Katers mål er ambitiøst ses blandt andet, når man sammenligner med andre mælkeproducenter. Den bedste fjerdedel ligger på 7.500 kr. pr. ko og derover og den ringeste fjerdedel på 500 kr. og derunder. Gennemsnittet er 4.000 kr. pr. ko.
Vejen mod det flotte bundlinjetal går blandt andet mod et celletal på under 100.000 og få en høj ydelse med så simpel fodring som muligt.
Andries Johan Katers optræder på årets økonomikonference i Velas, der i år holdes digitalt mandag den 8. februar klokken 16. Her kan man også høre Afdelingsleder Bent Halkjær Hedegaard, der også er med på videoen herover med råd om, hvordan mælkeproducenten får mest muligt protein ud af sine marker med blandt andet korte slætintervaller.
I regnskabstallene fra Velas ender de konventionelle mælkeproducenter i 2020 med en lille pil opad, og overordnet set er mælkeproducenterne blevet mere robuste. Det er endda på trods af, at mælkeprisen har været lav hen over året med en pris på 2,61 kr. kg/EKM.
Resultatet for mælkeproducenterne blev på 1,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 130.000 kr. i forhold til 2019, hvor resultatet endte på knap en rund million.
