Video: Mælkeproducent holder åben gård med julestue

”Vi tilbyder vores gæster en unik oplevelse”, siger Charlotte Winther, Bredagergård.

Drop turen hen i det lokale storcenter og prop i stedet børnene i deres flyverdragter og tag dem med ud hos os, hvor der både er køer, kalve, fæld-selv-juletræer og en cafe med varm glögg, cacao, småkager og grillstegte pølser, som er fremstillet af kød fra vores egne køer.

Sådan lyder det fra Charlotte og Jens Winther på Bredagergård, der i søndags holdt Åben gård med julearrangement i Skibby.

”Vi synes, at børnene sidder indenfor nok. Alternativet er at komme ud til os og se en ko og en kalv, og få en tur med traktoren ned til vores lille juletræsplantage, hvor man kan fælde sit eget juletræ og bagefter nyde varme drikkevarer og måske en lækker pølse i vores lille cafe”, siger Charlotte Winther.

Bredagergaard holder juleåbent igen søndag 17. december kl. 11-15.

Se mere på deres Facebook-side ’Bredagergård’.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle