Video: Se alle billeder fra Skyd Høsten uge 34 samt ugens vinder

Konkurrencen Skyd Høsten er nu gået ind i sin sidste uge, og vi har igen i denne uge bragt en masse gode historier fra høsten rundt om i Danmark.

Som for eksempel historien om Stine Dalby og Henrik Bogh, der tog deres lille Svend på ti måneder med fra København til Fyn, så han kunne opleve sin første høst.

”Min far er vokset op med fire søstre og fik siden to døtre. Så jeg tror han virkelig nyder, at første barnebarn blev en dreng”, siger Stine Dalby og oplyser, at der i år, har været god tid, til at morfar Ebbe Dalby og lille Svend kunne hygge sig sammen. 

"Næste år tænker vi, at han skal med op og køre i mejetærskeren”, siger Stine Dalby. 

Billedet er kåret som ugevinder for uge 34, og Stine Dalby kan derfor inviterer både søn og far på høstlagekage.

Mejetærskeren var også omdrejningspunktet hos familien Maegaard ved Ringe. Her var familiens døtre ikke helt enige om rollerne.

"Det var slet ikke planen, at Katrine skulle tage fri fra sit arbejde i høsten, men det er som om, hun kan lugte, at vi kører mejetærskeren ud. Min far og jeg havde en plan om, at vi bare skulle hygge med at høste, og at jeg skulle køre mejetærsker, men sådan gik det ikke", siger Louise Maegaard der er mellemste datter på gården. 

De tre døtre var dog enige om, at de sagtens kunne klare at høste selv. 

"Jeg fik lov at køre kornvogn, Katrine tog mejetærskeren, og far fik lov at agere servicevogn, mens lillesøster hjalp til, hvor der var behov", fortæller Louise Maegaard. 

Du kan se eller gense videoen af pigernes høst her.

I Haarby på Fyn skal Morten Andersen og hans far Lars Christian Andersen ikke diskutere rollefordelingen. De er for længst færdige med at høste.

Høsten startede 6. juli og sluttede den 26. samme måned.

”Det er både det tidligste, vi nogensinde er startet, og det tidligste vi nogensinde er sluttet”, siger Morten Andersen.

Både Morten Andersen og hans far er medlemmer i Motor og Veterantraktorklubben Fyn, så høsten foregik selvfølgelig også ved hjælp af gamle veteraner.

Morten Andersen fortæller om en nem høst med maskiner, der kørte stort set uden nedbrud.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Konkurrencen slutter søndag 2. september.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Emneord

Skyd Høsten 2018

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle