»Konsulenten fandt et ubrugt tilskud til os«

Landmandsbrødre overtog tilskud fra anden landmand mod at betale for hans ansøgning.

Da Christian og Lorens Lorenzen fortalte deres miljørådgiver, at de overvejede at købe ny såmaskine, fik hun en god ide. For Karen Feddersen, KF Miljø, havde søgt tilskud efter miljøteknologiordningen for en anden landmand, der alligevel ikke ville kunne bruge sit tilskud.

»Så foreslog hun, at vi kunne overtage tilskuddet,« siger Christian Lorenzen.

Landmand fik ansøgning betalt

Dermed fik brødrene, der sammen driver 600 hektar, en økonomisk indsprøjtning på 40 procent af den lille halve mio. kr., et fire meter Väderstad Rapid såsæt med frøudstyr og gødningsplacering koster.

Landmanden, der afgav tilskuddet, fik til gengæld de 5.-6.000 kr., han oprindeligt havde betalt for at få lavet ansøgningen.

Ifølge Christian Lorenzen kan de få tilskud til såsættet efter miljøteknologiordningen, dels fordi der er gødningsplacering, dels fordi der er frøudstyr på, som giver miljøfordele.

Praktisk ikke en udfordring

»Gødningsplacering gør, at kvælstoffet udnyttes bedre, så der udvaskes mindre. Frøudstyret gør, at vi nemt kan lave flere efterafgrøder til gavn for miljøet og kun skal køre en gang,« siger han.

Rent praktisk var det ikke den store udfordring.

»KF-Miljø sendte en anmodning om, at tilskuddet blev overdraget til os, og da det var blevet godkendt af NaturErhvervstyrelsen, købte vi såsættet og fik tilskuddet udbetalt,« forklarer Lorens Lorenzen.

Faktaboks

Lorens og Christian Lorenzen, Aabenraa driver 600 hektarProducerer årligt:

  • 1,4 mio. slagtekyllinger
  • 23.000 slagtesvin
  • 30.000 syv til 30 kilogrise
  • Har fået miljøtilskud til 4 meter Väderstad Rapid

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle