Arla vil også ansætte syriske flygtninge

Arla har iværksat et større ansættelsesprogram, hvor man permanent vil have 50 syriske flygtninge i arbejde.

En række store danske virksomheder inden for fødevarebranchen er begyndt at ansætte nogle af de mange tusind flygtninge, der kommer til landet i disse måneder og dage.
Nu fortæller mejerigiganten Arla til FødevareWatch, at man også vil følge trop.
Mejeriet har iværksat et større ansættelsesprogram, hvor man permanent vil have 50 syriske flygtninge i arbejde. Det er ikke kun i produktionen, men også i administrationen, at man vil oplære de nyankomne.
"Vi arbejder lige nu på et program, der vil gøre det muligt for os at tage 50 syriske flygtninge ind i et halvårsprogram, hvor de vil få et ansættelses- og træningsforløb i Arla. Det kan være på et mejeri eller et kontorjob. Vi er i gang med at strikke forløbet sammen med en ekstern samarbejdspartner,” fortæller Arlas pressechef Theis Brøgger.
Når det halve år er gået, skal flygtningene gerne være arbejdsmarkedsparate, og det kan enten være til en ansættelse i Arla, men også andre virksomheder.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle