Dansk Metal og NNF opfordrer myndighederne til at fordele omkostningerne ved sanktioner mod Rusland.
Ruslands svar til de europæiske sanktioner mod landet var at lukke for vestlige fødevarer. Dermed er det fødevareerhvervet, der har måttet betale prisen. Blandt andet i form af slagterilukninger.
Det er urimeligt, mener NNF og Dansk Metal.
"På den måde betales prisen for sanktionerne af nogle få - og de betaler en høj pris. Det er ikke rimeligt," siger Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF og Claus Jensen, Dansk Metal i Børsen
EU har i forvejen mekanismer, der skal afbøde voldsomme "markedsforstyrrelser", f.eks. Globaliseringsfonden, der gav støtte, da Lindøværftet blev lukket og tusindvis af medarbejdere stod uden job og med behov for opkvalificering og hjælp til at komme videre til nye brancher og nye job.
"Desværre har EU-Kommissionen tilkendegivet, at Globaliseringsfonden ikke kan bruges til at afbøde konsekvenserne af en handelskonflikt, som den vi har i øjeblikket med Rusland," skriver de to formænd.
De mener, at Globaliseringsfonden bør udvides, så følgerne af en handelskonflikt også bliver noget, som udløser støtte, eller ved at oprette en ny "Jobfond", der kan støtte under handelskonflikter.
Men det er også nødvendigt at gøre de danske virksomheder mere robuste over for pludselige ændringer af markedsforholdene, mener de.
"Vi skal derfor gøre os mindre afhængige af forholdene på enkeltmarkeder," skriver de to fagforeningsformænd.
"En af de muligheder, der findes i andre lande, er at tilbyde en bedre finansiering for eksportører," foreslår de.
De vil gerne have, at den danske regering genindfører renteudligningsordningen (CIRR), som gør det muligt for eksportører at tilbyde en finansiering af leverancen til en fast, internationalt aftalt rentesats til deres kunder.
"Handelskonflikter er en del af den internationale orden, men omkostningerne er ofte skævt fordelt. Det bør vi få rettet op på," skriver de to formænd.
