Landmænd, der oplever stigende renter, er ærgerlige over, at landmænd kan tage risici og så senere få sløjfet gælden.
Lone Andersen, formand for Familielandbruget, har fået rystede henvendelser fra en del af medlemmerne i foreningen, efter en større landmand har fået gældseftergivelse.
Hun beretter om et medlem, der ringede og fortalte, at banken for et år siden hævede renten med to pct. Landmanden spurgte, om det gjaldt alle landbrugskunderne. Nej, var beskeden tilbage: Kun dem, der kunne betale.
Medlemmet så renteforøgelsen som konsekvens af andre landmænds risikable forretningsførelse, beretter Lone Andersen.
”Sådan vil det jo være. Det skal jo betales et sted. Har banken og kreditforeningen lidt et tab, så skal det betales et andet sted,” fastslår hun.
”Det virker utrolig urimeligt for nogle medlemmer. Så kan du gå ud og tage en hel masse risici, og så får man nok tilgivelse senere. Sådan kan man nok godt læse situationen,” siger Lone Andersen.
Oplevelsen er desuden, at de større landbrug har lettere ved at få eftergivet gæld end de mindre.
”Det ryster nogen, hvis det er de helt store, der skal have eftergivet gæld, men hvad så med de små og mellemstore landbrug, der betaler deres renter og afdrag. De føler sig noget forbigåede i denne i situation. Det er en form for skævvridning,” mener Lone Andersen.
Hun understreger, at hun ikke vil gøre sig til dommer over den enkelte situation. Hun bakker op om, at landmanden og banken skal finde den bedste løsning for begge parter i hver enkelt situation.
Omvendt mener hun, at gældseftergivelserne sender et uheldigt signal.
”Vi skal jo gerne arbejde os ud af krisen. Det er det sundeste, og det kan godt virke urimeligt for øvrige landmænd, når nogle får sløjfet gælden.”
